Det danske landbrug har i årevis argumenteret for, at det er videnskaben og det bevislige, der skal være i højsædet, når det gælder risikovurderinger. Herunder også vurdering af nye teknologier, nye pesticider, nye foderstoffer, nye vandmiljøplaner og så videre.
Det er i og for sig også et fornuftigt udgangspunkt for at håndtere en udvikling, der byder på stadig mere avancerede teknologier inden for bioteknologien hvad enten denne anvendes på planter eller husdyr.
Der er blot ét men, og dette men spiller en stadig mere afgørende rolle. For det er netop denne indbyggede kompleksitet i den moderne bioteknologi, som gør det meget svært at dokumentere sig frem til, hvad der vil ske i det virkelig liv, når for eksempel gensplejsede planter godkendes til kommerciel avl og produktion.
Og som om det ikke er svært nok at analysere sig frem til konsekvenserne på laboratorieniveau og ved forsøg i mindre skala, er der vores angst for det nye og ukendte, som skal overvindes.
Selv de bedste kampagner, som beror på saglige og velfunderede videnskabelige grundlag, er sjældne gode nok til at overbevise os forbrugere om, at alt også er i sin skønneste orden, når det gælder de nyeste teknologier. Altså at der ingen risiko er, eller at denne er så begrænset, at den er uden betydning.
Hvorfor er det sådan? For det første er vi så heldige at leve på en del af jordkloden, hvor sult ikke er en daglig trængsel. Vi har altså råd til at sige nej. For det andet lever vi og de fleste andre mennesker ud fra devisen om, at man ved, hvad man har, men ikke hvad man får. Det kendte yder os tryghed.
Spørgsmålet må så være, om det danske landbrug skal være bulldozeren i spidsen for de, der ønsker de nye teknologier fremmet hurtigst muligt? Vil det tjene os bedst, må vi spørge os selv? Eller står vi os bedre ved at være lidt afventende og se, hvad der sker med hensyn til forbrugernes holdninger til de nye teknologier?
Meget tyder på, at det ikke er fordelagtigt at presse for eksempel gensplejsede afgrøder ind på de danske marker hverken med hensyn til vores omdømme i den danske befolkning eller vores muligheder for at stå stærkt i den internationale eksport.
Senest er det da også set, at Monsanto har set sig nødsaget til at trække ønskerne om at få markedsført sin Roundup Ready hvede tilbage. Firmaet vil efter det oplyste ikke søge om godkendelse til markedsføring i USA og Canada, fordi landmændene frygter for deres eksportmuligheder med hensyn til hvede.
Vi ved ikke, om en kommende dyrkning af gensplejsede planter på de danske marker kan få samme konsekvenser for de danske landbrugsprodukter altså at mulighederne for eksport bliver forringede i en eller anden grad.
Men uanset er det meget positivt, at regeringen ved indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen nu har sat sig for at nedsætte Det Etiske Råd, som skal tage stilling til en lang række af de etiske og dermed ikke målbare forhold, der gør sig gældende i forbindelse med brug af moderne bioteknologier inden for planteavlen.
I landbruget har vi brug for at føle os frem og få vurderinger, som vi kan støtte os til, når det gælder den hastighed, hvormed vi skal igangsætte dyrkningen af de moderne afgrøder.
Dette skrevet vel vidende, at Det Etiske Råd skal rådgive politikerne, som skal lovgive. Der kan altså blive tale om sovepuder, forhalinger og meget mere.
Men da vi skal leve af forbrugerne, er det i sidste ende også deres interesser og krav, som skal sætte vores dagsorden. Den modsatte holdning er forældet anno 2004.
