Abonnementsartikel

Jakobs Smedie har overtaget forhandlingen af Valtra-traktorer i Thy

Thy har fået en ny forhandler af traktorer fra Valtra.

Det er Jakobs Smedie, Præstegårdsvænget 12 i Bedsted, som har overtaget forhandlingen af Valtra-traktorer i området.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det markeres ved et åbent hus 14. og 15. maj hos Jakobs Smedie, hvor hele Valtras traktorprogram blive præsenteret for alle interesserede.

Valtra Danmark A/S oplyser, at den tidligere samarbejdspartner, Kjelstrup Smede- og Maskinforretning i Thisted, er ophørt, og samarbejdet med Søes Maskinforretning i Snedsted, ophører med udgangen af februar 2005.

Jakob Søndergaard, som ejer Jakobs Smedie, overtog forretningen 1. september 2002. Tidligere var han ansat, men da muligheden for at overtage forretningen opstod, valgte Jakob Søndergaard at blive selvstændig.

Erfaren Valtra-mand ansat

Jakobs Smedie beskæftiger i dag tre mand foruden Jakob Søndergaard samt en deltidsansat til at tage sig af blandt andet fakturering og økonomi.

Hovedbeskæftigelsen er at servicere de lokale kunder med reparation og service samt salg af reservedele.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I forbindelse med overtagelsen af serviceansvaret for Valtra i Thy, har Jakob Søndergaard ansat Martin Gramstrup.

Han var tidligere ansat hos Kjelstrup Smede- og Maskinforretning, hvor han var beskæftiget med service og reparationer af Valtra-traktorer.

Jakob Søndergaard har overtaget alle reservedele fra Kjelstrup Smede- og Maskinforretning.

Den første Valtra T-190 blev leveret lige før påske. Denne traktor var solgt, inden Jakobs Smedie overtog forhandlingen.

Alle medarbejdere vil få uddannelse inden for service, reservedele og salg hos Valtra Danmark A/S i Kolding.