Abonnementsartikel

Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) lægger op til et forlig med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne

Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) er tilsyneladende på vej til at indgå en aftale med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om den fremtidige landbrugslov. Det skriver Ritzau.

I sidste uge sendte hun en række ændringsforslag til Folketingets fødevareudvalg med en følgeskrivelse, hvoraf det fremgår, at Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er parat til at vedtage loven med de ændringer, fødevareministeren lægger op til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos Kristendemokraterne afviser man imidlertid, at der er lavet en aftale.

- Jeg er meget forundret. Jeg har meddelt ministeren, hvad vi ønsker ændret i hendes forslag, og hun svarede, at så kunne vi nok finde ud af det.

- Dertil sagde jeg, at det måtte vi jo se, når vi så teksten. Jeg er ikke parat til at skrive under på nogen aftale, siger Kristendemokraternes gruppeformand, Mogens Nørgaard Pedersen, til Ritzau.