Medarbejdere skal have indflydelse. Der skal være fleksibilitet på arbejdspladsen. Tid til vandskiture og bøf og bowling. Og så skal der arbejdes, for målene for bedriften skal opfyldes.

Thomas Rahbek, 22 år, og Rasmus Müller, 25 år, er ikke i tvivl, når man spørger dem, hvad der skal fokus på inden for ledelse i fremtidens landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begge går på Bygholm Landbrugsskole, hvor Thomas Rahbek er ved at uddanne sig til agrarøkonom, og 1. juni er Rasmus Müller færdig som virksomhedsleder.

Når Rasmus Müller står med sit eksamensbevis i hånden, håber han, at han kan tage hjem til "Maglegården" i Gadstrup ved Roskilde og starte en svineproduktion. Gården skal han drive sammen med sin far og sin bror.

De to står for planteavlen på de 120 hektar, mens Rasmus Müller er ved at søge om tilladelse til at starte en svineproduktion med 1.100 søer. Ansøgningen har været undervejs i syv måneder, men han endnu ikke fået sit ja fra myndighederne.

Uanset om det kommer eller ej, er han er sikker på, at han vil være selvstændig, og den kommende svineproducent har allerede en klar holdning til sin ledelsesstil.

- Der skal være lydhørhed over for medarbejdernes mening. De skal have indblik i virksomheden og inddrages i beslutningerne. Hvis der skal opføres en tilbygning, eller strategien for virksomheden skal ændres, skal medarbejderne høres, siger Rasmus Müller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Medarbejderne skal føle, at de er en del af virksomheden. Og de skal vide, at alle er værdsatte. Jeg går ikke op i titler, og jeg må som driftsleder gå forrest og vise, at jeg også er med til at kastrere grise og vaske staldene, påpeger Rasmus Müller.

Siden han var 16 år, har han arbejdet og uddannet sig inden for landbrug.

Går efter job som driftsleder

Allerede i sin konfirmationssang blev Thomas Rahbek udråbt som landmand. Og han giver sine forældre ret. Der har aldrig været den mindste tvivl i den unge vestjydes sind om, at han ville vælge den samme levevej som sine forældre, der har en gård i Finderup ved Skjern.

I flere år har det også været meningen, at han skulle overtage gården med 250 søer og produktion af slagtesvin. Men tiderne har ændret hans holdning.

- For at være med i dag og i fremtiden er det nødvendigt med en større produktion. Det vil kræve for store investeringer på mine forældres gård for at kunne anvende den til en større produktion. Jeg tror ikke, det vil være rentabelt, og det handler jo også om kroner og øre, siger Thomas Rahbek.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans fremtidsdrøm er at blive driftsleder for en stor svinebesætning. Han har et job i sigte, og omkring årsskiftet er han klar til at gå i stalden med rygsækken fuld af økonomisk viden og ledelsesteorier fra studiet til agrarøkonom.

- Vi bliver ikke bedre til at passe grise ved at gå på skolen, men vi bliver bedre til at styre en virksomhed, mener Thomas Rahbek.

Og det vurderer han, at der bliver stor brug for i fremtiden.

- Jeg tror, vi vil se, at de fleste svinebedrifter bliver til aktieselskaber, hvor man ansætter en driftsleder, som får en vis procentdel af aktierne. I de virksomheder vil der være en del ansatte, og det kræver ledere. Det er noget helt andet sammenlignet med en landmand, der kun har én ansat, påpeger Thomas Rahbek.

- Som leder vil jeg vægte det sociale. Det er vigtigt, at man som menneske har det godt på en arbejdsplads. Der skal være tid til vandskiture og bøf og bowling, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Thomas Rahbek mener også, det er vigtigt, at det på arbejdspladsen er naturligt at tale om de problemer, som tilværelsen kan give. For eksempel skilsmisse.

- Tidligere har folk måske gået med de problemer for sig selv. Men det er klart, at man ikke kan yde optimalt, hvis man lige er blevet skilt. I dag arbejder vi som et team, og det er vigtigt, vi hjælper hinanden. Også menneskeligt, fastslår Thomas Rahbek.

Fokus på fleksibilitet

De to kommende ledere er enige om, at der i fremtiden skal være mere fokus på fleksibilitet i arbejdspladserne inden for landbruget.

- Man skal have mulighed for at tilrettelægge arbejdet, så man for eksempel kan tage med sin kæreste ud at se på møbler en eftermiddag. Så må man tage nogle flere timer på et andet tidspunkt, mener Thomas Rahbek.

- Vi konkurrerer med andre virksomheder, og det er vigtig, at vi kan tilbyde lige så gode arbejdsforhold, supplerer Rasmus Müller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han oplever, at yngre driftsledere er ved at omstille sig til andre arbejdsvilkår inden for landbruget, men han mener, det stadig kniber for nogle af de ældre.

- Nogle landmænd forstår ikke, hvis en medarbejder ønsker at arbejde 37 timer om ugen. Det er også alt for lidt som selvstændig, men ikke som ansat. Det er klart, der i perioder vil være overarbejde, men arbejdstiden er på 37 timer, påpeger Rasmus Müller.

Samarbejde er svært

Både Rasmus Müller og Thomas Rahbek er forberedte på, at fremtidens landbrug stiller andre krav end de landbrug, de hver især er vokset op i.

Og de er meget bevidste om, at der skal arbejdes hårdt og på nye måder, så målene for bedrifterne kan opfyldes.

- Vi specialiserer os mere og mere. Og ledelsen på bedrifterne vil blive delt mere og mere op, forudser Rasmus Müller og nævner samarbejdet med sin far og sin bror.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De får ansvar for markerne, hvor de kan yde det optimale. Jeg skal ikke rende og spekulere på at få bestilt kunstgødning eller overveje, om vi skal investere i en ny traktor. Det klarer de. Til gengæld skal jeg suverænt styre svineproduktion, fortæller den kommende svineproducent.

- Vi bliver ikke små selvstændige landmænd i fremtiden, men det bliver store bedrifter. Vi skal samarbejde. Og det kan være svært, erkender Rasmus Müller.

Thomas Rahbek ser også et andet område, hvor han mener, det er nødvendigt med mere samarbejde.

Det er i forhold til miljøorganisationer. Det nytter ikke noget at sætte hælene i. Det skaber større modstand, mener han.

Gårdbestyrelser en god ide

De tror begge, at gårdbestyrelser vil blive et af fremtidens styringsredskaber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er godt at høre folk udefra. De kommer med nye øjne og vurderer bedriften på en måde, vi ikke altid kan. Man har jo en tendens til at stirre sig blind på bestemte ting. I stedet for at anskue tingene mere nøgternt, mener Thomas Rahbek.

- Hvis der for eksempel sidder en skomager i bestyrelsen, vil han ikke forelske sig i en ny, grøn traktor. Det kunne vi andre måske godt, supplerer Rasmus Müller.

Han vurderer, at en gårdbestyrelse ville være en oplagt mulighed hjemme på "Maglegården".

For at være med i fremtidens landbrug mener de to kolleger, at det kræver, man har mod på udfordringer og har de nødvendige værktøjer til at være leder.

Mod på udfordringer har de haft i mange år, og værktøjer til at lede har de fået gennem deres uddannelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men Rasmus Müller og Thomas Rahbek er overbeviste om, at de menneskelige egenskaber i den sidste ende er afgørende for deres virke som leder.Foto nr. 373835-1