Abonnementsartikel

Arla Foods ambas bestyrelse har vedtaget at udstede et ansvarligt obligationslån på en milliard kroner

Arla Foods ambas bestyrelse vedtog på et bestyrelsesmøde 6. april at udstede et ansvarligt obligationslån på en milliarder kroner.

Lånet har en løbetid på syv år, med mulighed for forlængelse i yderligere tre år. Det oplyser mejeriselskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lånet skal styrke Arla Foods" muligheder for at foretage investeringer og opkøb af virksomheder.

- Lånet styrker det finansielle beredskab og skaber forudsætningen for at gennemføre strategien, som skal sikre Arla Foods" position i den europæiske mejeriindustri, siger koncernøkonomidirektør Jørn Wendel Andersen, Arla Foods.

Med lånets status som ansvarligt lån bringes koncernens soliditet på niveau med den strategiske målsætning på cirka 30 procent.

Det er muligt for ansatte og andelshavere at købe obligationer (minimum stykstørrelse er 50.000 kroner).