Abonnementsartikel

Kvægtællinger i EU viser et svagt fald i EUs bestand af kvæg - fire medlemslande har flere køer, mens 11 medlemslande har færre køer

Antallet af køer i EU er faldende. Det viser en kvægtælling i EU foretaget i november og december 2003. Det fremgår af Kødbranchens Fællesråds UgeNyt.

Den samlede kvægbesætning er reduceret med 1,4 procent i forhold til tællinger i samme periode i 2002.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er dog ikke i alle EU-medlemslandene, at der er færre køer. Storbritannien har 1,1 procent flere køer, mens Spanien (plus 0,5 procent), Italien (plus 0,5 procent) og Grækenland (plus 8,9 procent) også har flere køer i 2003 end året før.

De resterende EU-lande har til gengæld færre køer.

Størst er faldet i landene Frankrig (minus 2,9 procent), Tyskland (minus 2,5 procent) og Irland (minus 1,7 procent). I samme periode blev den danske kvægbestand reduceret med 3,4 procent og udgør nu cirka 2,2 procent af EUs samlede kvægbestand.

Kvægtællingerne omfatter også de 10 nye EU-lande, som indtræder 1. maj. Optællingerne viser, at samtlige lande med undtagelse af Estland og Litauen har faldende kvægbestande.