Abonnementsartikel

Det kan være vanskeligt at købe jord i de nye EU-lande, MaskinBladet giver et overblik over mulighederne for etablering

Polen, Baltikum eller Slovakiet. Der er frit valg på alle hylder. Om en måneds tid, 1. maj 2004, fuldbyrdes den historiske aftale, som de europæiske regerings- og statsledere nåede til enighed om i december 2002 på topmødet i København.

EU-15 bliver til EU-25 eller med andre ord, det europæiske fællesskab udvides med 10 nye medlemslande - primært østeuropæiske lande, som alle rummer muligheder for eventyrlystne landmænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingen landmænd ligger skjul på, hvilke perspektiver de først og fremmest ser i de nye EU-lande. Det handler om at få adgang til noget landbrugsjord og få andel i den stigning i jordpriserne, som alle eksperter forudser vil komme.

Alene adgangen til EU-systemets landbrugsstøtte-ordninger vil give landbrugsektorerne et gevaldigt løft - og det vil smitte af på efterspørgslen på landbrugsjorden og dermed give prisstigninger.

Flere lande om budet

Hans Peter Bay, der er udviklingschef på Landscentret, har de senere år beskæftiget sig med mulighederne for etablering i udlandet. Han kan nikke genkendende til prioriteterne hos de danske landmænd.

Ifølge ham er der flere gode muligheder for at starte en produktion op i udlandet.

- De baltiske lande er interessante med Letland i spidsen. Der er en god udvikling, og forholdene inden for lov og ret er i orden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Polen er også et godt land at etablere sig, men det er et stort og rodet land, mener Hans Peter Bay.

Slovakiet ser han også perspektiver i.

- Det er et meget spændende land, hvor det er muligt at købe jorden, og landet har rimelig styr på tingene, fortæller Hans Peter Bay.

Han hæfter sig ved, at japanske bilfabrikker er begyndt at foretage store investeringer i det centraleuropæiske land.

Ungarn kan med landmænds øjne også være et godt bud på et land, hvor det kan være relevant at opbygge en landbrugsproduktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ungarn har vi endnu ikke gjort ret meget i, men der er et høj videnniveau i landet, og det er også betydningsfuldt, siger Hans Peter Bay.

Krisen giver efterspørgsel

Landscentret har netop offentliggjort en samarbejdsaftale med Letland. Et samarbejde, som skal hjælpe centret til at få danske rådgivningskunder, der ønsker at etablere sig i Letland. Men aftalen går også et skridt videre.

- I dag er der ingen danske rådgivere, som er i stand til at lave regnskaber i Letland. Med samarbejdsaftalen sikrer vi, at regnskaberne kan blive lavet i Letland, og nu kan vi rådgive ikke bare frem til etableringen, men også bagefter.

Baggrunden for det nye samarbejde er blandt andet en øget efterspørgsel.

- Siden jul har vi fået markant flere henvendelser, og det boomer nu. Svinekrisen har presset sig på. Det har set sort ud herhjemme, så mange spørger til de oplagte muligheder, der er i Østeuropa, siger Hans Peter Bay.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Allerede sidste år var han på banen med et koncept med en række rådgivere, der kunne hjælpe danske landmænd på vej til etablering i udlandet. Men det fik svære startvilkår.

- Partnerrådet valgte at se tiden an og parkerede projektet i et halvt år, men nu har vi taget det op igen, fortæller han.

Foruden aftalen i Letland, regner Hans Peter Bay med, at flere aftaler kan komme på plads i nær fremtid.

- Vi vil oprette samarbejder eller partnerskaber i andre lande, såfremt vi føler, der er et behov for det, siger han.

Flere varianter kan bruges

Ser man på mulighederne for at komme i nærheden af jorden i de 10 nye EU-lande, er der en del variationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Driftsøkonom Morten Piihl, LandboFyn, fortæller, at Letland er et meget tilgængeligt land.

- Etablerer man et lettisk selskab med et indskud på 25.000 kroner og har juridisk adresse i landet, kan man købe jorden, siger han.

Morten Piihl fortæller, at prisen på en hektar lettisk landbrugsjord er omkring 5.000 kroner, og han forudser en stigning i forbindelse med landets optagelse i EU.

- Der vil komme en stigning nu, men letterne holder på jorden, så det kan være svært at få fat i den, siger han.

I Polen, der har tiltrukket mange danske landmænd gennem tiderne, har man ikke samme adgang til jorden som i Letland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man kan leje jord, hvis man har oprettet et selskab, der kræver et kapitalindskud på 50.000 kroner. Efter syv års leje har du fortrinsret til at købe jorden, som sælges ved en licitation, fortæller Niels Kjeldsen, centerleder for Familielandbrugets Landbrugsrådgivning I/S Gl. Viborg Amt.

Prisen angiver han til 7.000-8.000 kroner pr. hektar i den nordlige del af Polen, mens man skal betale i størrelsesordenen 12.000-15.000 kroner pr. hektar i den sydlige del af landet.

Litauen har lempeligere krav, hvad angår jordkøb.

- Efter tre års leje kan man købe jorden i Litauen, hvis man har oprettet et litauisk selskab med en kapital på 40.000 kroner, fortæller Niels Kjeldsen.

I modsætning til Polen, hvor mange af de jordstykker, som sælges, ejes af staten, gælder det i Litauen, at mange af de udbudte landbrugsjorder er private.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Niels Kjeldsen angiver prisen for jorden i Litauen til 6.000-7.000 kroner pr. hektar.

Dyrest i Slovakiet

Estland er også meget liberal med hensyn til jordkøb.

- Man kan eje og leje jord enten som privatperson eller ved at danne et estisk selskab, fortæller økonomikonsulent ved Nordvestsjællandsk Landbocenter, Søren Høegh Jensen.

Han oplyser, at prisen på jorden svinger meget afhængigt af boniteten.

- I den vestlige og østlige del af landet er prisen omkring 4.000-5.000 kroner pr. hektar, men der er ofte tale om marginaljord. I den centrale del af landet er prisen omkring 10.000 kroner pr. hektar, og den stiger, jo tættere man er på hovedstaden Tallinn, siger Søren Høegh Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Slovakiet og Tjekkiet er set med danske landbrugsøjne også interessante lande, men det er ikke lykkedes MaskinBladet at lokalisere landbrugsrådgivere, der har viden om mulighederne for køb af jord i de pågældende lande.

En dansk landmand, der har erfaring med køb af jord i de nævnte lande, fortæller, at man for begge landes vedkommende kan købe jord i morgen, hvis man er villig til det.

- Hvis man opretter et selskab i det pågældende land, er det muligt at købe jorden med det samme, mens man som privatperson må vente syv år, siger landmanden, som ønsker at være anonym.

Han angiver købspriserne på jorden til 15.000 og 20.000 kroner i henholdsvis Tjekkiet og Slovakiet.

Det har ikke været muligt at finde oplysninger om ejerforhold og jordpriser for Cypern og Malta, der ikke er interessante for landbrugsproduktion samt Slovenien og Ungarn, hvor flere danske landmænd allerede har prøvet lykken af. :