Abonnementsartikel

En opgørelse fra Dicar viser, at 109 landbrugsbedrifter modtagere flere end en millioner kroner i EU-støtte

Bregentved Godskontor ved Haslev var i 2002 den største modtager af hektarstøtte fra EU. Det gjorde sig også gældende i 2003, viser en undersøgelse fra Instituttet for computerstøttet journalistisk, Dicar.

I alt 109 bedrifter modtog sidste år flere end en million kroner i hektarstøtte - en stigning på én bedrift siden 2002. Samlet modtog de 109 bedrifter flere end 157 millioner kroner i hektarstøtte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bregentved Godskontor modtog i 2003 5,75 millioner kroner, mens næststørste modtager var Frijsenborg & Wedellsborg ved Hammel, som modtog 4,44 millioner kroner.

På top 10-listen af største bidragsmodtagere findes man desuden: Overgård Gods, Havndal (3,32 millioner kroner), Christian D. Lassen, Holmegård (2,39 millioner kroner), Fiil-Sø A/S, Henne (2,31 millioner kroner), Økologi Birkelse, Aabybro (2,23 millioner kroner), Gisselfeld Klosters Landbrug, Haslev (2,13 millioner kroner), Rosenfeldt Gods, Vordingborg (2,1 millioner kroner) og Ove Christian Sehested Juul, Ørbæk (2,02 millioner kroner).