Abonnementsartikel

Mejeriselskabet Campina har for andet år i træk en lavere omsætning

Andelsselskabet Campina, der har hovedkontor i Holland, har for andet år i træk måttet konstatere, at man ikke har kunnet holde omsætningen i vejret.

I 2001 var omsætningen 3,909 milliarder euro, i 2002 faldet den til 3,707 milliarder euro og i det seneste regnskabsår er omsætningen dykket yderligere til 3,655 milliarder euro. Selskabet anfører en faldende mælkepris som årsag til den faldende omsætning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Campina var i 2003 i stand til at udbetale en mælkepris på 34,56 euro inklusive skat pr. 100 kg.

Trods faldende omsætning anfører selskabet, at man i 2003 har forbedret sine markedsandele i mange af de lande, hvor Campina opererer, og samtidig har kunnet øge sin kapital med 41,1 procent til 656 millioner euro.

Indvejningen af mælk var i 2003 på 5,22 milliarder kilo mod 5,15 milliarder kilo i 2002.