Abonnementsartikel

Grene har startet importen af stubaksler, vognaksler, lejer, pakdåser, navkapsler, navmøtrikker og navbolte fra italienske ADR, der er en af Europas største på området

Rullende materiel kører på hjul, og hjul sider på nav, der igen sidder på aksler. Det er ingen hemmelighed i dagens Danmark, og italienske ADR har ikke opfundet hjulet.

Men ADR har så meget andet at byde på, og det har danske Grene fået øje på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har startet importen af deres stubaksler og vognaksler med tilbehør, og det store sortiment tilbyder vi nu til de danske maskinhandlere og producenter af landbrugsmaskiner.

- På den måde bliver de gennemførte italienske komponenter også tilgængelige for de danske landmænd, når de skal have repareret deres rullende materiel, forklarer Martin Andersen, indkøber hos Grene.

Opbygger komplet lager

I første omgang vil Grene koncentrere sig om at tilbyde sine kunder aksler, lejer, pakdåser, navkapsler, navmøtrikker og navbolte fra ADR.

- Inden for disse varegrupper vil vi opbygge et komplet reservedelslager.

ADR-stubakslerne med nav uden bremse lagerføres nu i 14 varianter, som er tilpassede forskellige belastninger lige fra 550 kg op til 7.500 kg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

ADR-stubakslerne med indvendig bremse lagerføres i seks varianter, der kan tåle belastninger i intervallet fra 1.750 kg til 6.000 kg.

- Alle bremsedelene er monterede indvendigt, og det er ikke set før hos ADR, fortæller Martin Andersen.

- Det er en fordel i mange situationer, idet der ikke er nogen dele, som kan få slag eller stød under uheldige omstændigheder, forklarer han.

Også til de store belastninger

ADR fremstiller også gennemgående aksler, og inden for dette felt lancerer Grene tre varianter, som alle har bremser, hvor alle dele ligeledes er indvendige.

Den mindste af disse aksler kan klare belastninger i intervallet fra 3.500 kg til 5.700 kg, og den største klarer tilsvarende belastninger fra 7.500 kg til 10.500 kg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

ADR er allerede leverandør til en række vognproducenter i Europa - og i Danmark.

- Firmaet leverer også nav til tallerkenharver og hjul, der bliver brugt på redskaber, fortæller Martin Andersen.

Han fortæller, at priserne desuden er konkurrencedygtige, og at Grene senere vil udvide sortimentet fra ADR til også at omfatte bogieaksler og fjedre.