Mens politikerne på Christiansborg er ved at lægge sidste hånd på en Vandmiljøplan III, sidder der forskere ved DTU og KVL og undrer sig.
- Tilbage i marts 1999 foreslog vi et delprojekt, hvor vi ville forske i at finde metoder til hurtigere at analysere foderkornets indhold af proteiner og øvrige kvælstofforbindelser.
- Sagen er, at kornforædlerne kan fremavle kornsorter, som har et højt indhold af de essentielle aminosyrer og et lavt indhold af de øvrige kvælstofforbindelser. Og vil eksempelvis svineproducenterne fodre deres svin med dette korn, er det muligt at sænke N-belastningen fra husdyrgødningen, forklarer Ib Søndergaard, lektor ved Biochemistry and Nutrition Group (BNG), BioCentrum-DTU.
- Men for at kunne arbejde rationelt med at finde frem til disse kornsorter, vil det være optimalt at have analysemetoder, der arbejder mere præcist og hurtigere end dem, vi har nu.
- Vores forskning skulle afdække mulighederne og udvikle analysemetoderne, fastslår han.
Kostede kun seks millioner kroner
I en ansøgning dateret 9. marts 1999 søger forskerne fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet) og KVL (Landbohøjskolen) om en bevilling på seks millioner kroner til et delprojekt under det såkaldte "Foderprojekt".
- Vi søgte om seks millioner kroner til det fireårige projekt. Af disse penge skulle de cirka 4,5 millioner kroner komme fra KVL og DTU. Desuden skulle vi bruge en mindre bevilling fra Risø.
- Resten af pengene skulle komme fra landbruget, og vi snakkede med Danske Slagterier, som slet ikke viste interesse for projektet dengang, forklarer Ib Søndergaard.
Hvis han og hans kollegaer på såvel DTU som KVL ikke kunne få industrien med på ideen, kunne de heller ikke få penge fra myndighederne og forskningsinstitutionerne.
- Så vores delprojekt strandede på den manglende vilje fra slagteriernes side, konstaterer Ib Søndergaard.
Han forklarer videre, at pengene også kunne være kommet fra kornforædlerne, men at de på daværende tidspunkt var hårdt spændt for i andre projekter.
Stadig store perspektiver
Selvom delprojektet ikke blev til noget tilbage i 1999, foreligger mulighederne stadigvæk.
- Vi har mange unge forskere, som har evnerne og lysten til at tage fat på de store perspektiver, der ligger i det her, siger Ib Søndergaard.
- Vi kan også arbejde med at udvikle analysemetoder, der hurtigt og sikkert kan bestemme indholdet af fosfor og dets tilgængelighed i en kornsort, fortæller han om de yderligere perspektiver, der er i forskningsprojektet.
Hvis der bliver åbnet op for forskningen i analysemetoder til hurtigere bestemmelse af foderkornets indhold af kvælstofforbindelser, vil det tage cirka fire år, før der foreligger praktisk brugbare resultater.
- Men kornforædlerne kan godt gå i gang sideløbende med os for at finde frem til kornsorter, der har et højere indhold af de essentielle aminosyrer, siger Ib Søndergaard.
Han peger også på, at der kan være muligheder i den moderne bioteknologi til hurtigere at finde frem til sådanne kornsorter - og at det eventuelt kan afkorte tidshorisonten.
- Normalt siger kornforædlerne, at det tager mellem fem og ti år at udvikle nye sorter, så det tager en rum tid, før vi kan komme til at fodre svinene på en miljømæssig mere forsvarlig måde, mener Ib Søndergaard.Boks
Når en foderstof måler proteinindholdet i et parti korn, sker det uden hensyn til hvilke proteinforbindelser, der er tale om.
Nogle af disse forbindelser kan svinene udnytte, mens andre går lige igennem mave-/tarmsystemet og ender i gyllen - eller som ammoniakfordampning fra stalden.
Hvis man udelukkende fodrede svinene med korn, der indeholder de proteinforbindelser (med essentielle aminosyrer), som svinene kan optage, ville N-belastningen fra fordampning og gyllen blive stærkt reduceret.
Problemet er blot, at der på nuværende tidspunkt ikke findes analysemetoder og kornsorter, som har disse positive egenskaber. Men ved målrettet forskning kan det formentlig i løbet af fem til ti år lade sig gøre at optimere foderkornet med hensyn til indholdet af blandt andet proteiner.
