I onsdags havde svineproducent Peder Krøjgaard et møde med tre kollegaer, som han kun har mødt én gang tidligere.
Første gang var de deltagere ved LandboMidts seminar om etablering af svineproduktion i udlandet, som fandt sted i begyndelsen af februar.
Mødet i onsdags skulle afklare, om de fire landmænd kan finde sammen om at etablere en landbrugsproduktion i udlandet. Det endelige resultat af mødet er endnu uvist, men finder de fire landmænd fælles fodslag følger de i strømmen på mange andre danske landmænd, der har betrådt fremmede marker.
Virkeligheden er kommet
Troen på en fremtid som driftig svineproducent i Danmark var baggrunden for, at nu 32-årige Peder Krøjgaard for seks år siden indvilligede i at indgå i et I/S, Meldal I/S, med sin tidligere arbejdsgiver Johannes Jørgensen.
Seks år senere er der knap så meget tro på fremtiden hos den midtjyske svineproducent, der sammen med makkeren har 850 søer, som til sommer, når produktionen er omlagt, udmønter sig i salg af 20.000 30 kgs smågrise fordelt på to ejendomme knap 10 kilometer sydøst for Herning. Jordtilliggendet er på 170 hektar.
Gennem de seneste 10 år har Peder Krøjgaard, der er uddannet agrarøkonom og har rejst en del i udlandet, ofte fortalt sine omgivelser, at han har lyst og mod på at blive landmand i udlandet.
Men hvad der tidligere kunne fremstå som en spøg er ved at forvandle sig til realitet.
Efter hans eget udsagn, fordi virkeligheden i form af politiske begrænsninger, har gjort livet surt for svineproducenter i Danmark.
- Jeg kan mærke på min krop, at det er tid til at gøre noget. Jeg kan se, hvor skarp konkurrencen er i landbrugsproduktionen, og jeg kan se, at der skal store produktionsenheder til for at tjene penge, siger Peder Krøjgaard.
Presses af lovgivningen
Han peger på, at det er de politiske vinde, som for alvor er blæst op og giver strid modvind for svineproducenterne.
- Lovgivningen presser os. Vi har ganske vist fået lov til at udvide vores produktion fra omkring 85 til 199 DE for nylig, men vores omkostninger stiger fortsat i form af lønninger og afgifter, påpeger Peder Krøjgaard.
Han er især irriteret over, at han ikke kan få lov til at have flere end 1,3 DE pr. hektar.
- Vi havde tidligere lov til at have 1,7 DE pr. hektar, det blev sat ned til 1,4 DE pr. hektar, og efter vores seneste udvidelse må vi nu kun have 1,3 DE pr. hektar, fordi vi har tilløb til Ringkøbing Fjord, fortæller Peder Krøjgaard.
Han mener, at mere jord til hvert dyr er en meromkostning.
- For mig er jorden en produktionsret, og jeg påføres ekstra udgifter, fordi jeg ikke får lov til at udnytte jorden optimalt, siger han.
Politisk kastebold
Særligt i de seneste år har han bemærket, at landbruget er blev kastebold i den politiske debat.
- Man tager en ting op en dag, og så har man en lovgivning eller et oplæg klar den næste dag. Man burde i stedet for tage en diskussion om forholdene eller undersøge dem først, inden man går så kraftigt til værks, mener Peder Krøjgaard.
Det, mener han, har udmøntet sig i uheldige særregler.
For ham er dyretransporter et godt eksempel, hvor Danmark spiller en uheldig førerposition.
- Når man i Tyskland må køre med svin i tre lag mod to i Danmark, koster det os ekstra, fordi køberen, der betaler transporten, lægger de ekstra udgifter over på os, der eksporterer smågrise, påpeger Peder Krøjgaard.
For ham er ovennævnte forhold blot et af talrige eksempler på vilkår, der efter hans opfattelse er signal om, at det bliver nærmest umuligt at udvikle til større produktionsenheder.
- Når man siger, man skal have 100 procent ejerskab over jorden, når man har over 249 DE, er det det samme som at sige, man skal lade være, mener Peder Krøjgaard.
Et ønske om større enheder
Siden han startede som landmand, er det maksimale antal af DE blev mindsket kraftigt per bedrift. Ændringen blev indføjet i landbrugsloven for år tilbage, og Peder Krøjgaard har svært ved at forstå fornuften i den.
- Man kan ikke lave en arbejdsplads med slagtesvin i dag. For den størrelse de maksimalt må have i dag kræver kun en halv medarbejder, mener Peder Krøjgaard.
Han mener, løsningen er at tillade større produktionsenheder.
- Problemet er, at ens produktion er spredt ud på flere bedrifter, og hver enhed koster penge. Det vil være klart billigere for mig, hvis jeg kunne have 500 DE samlet, så kunne jeg også nøjes med en gylletank og så videre, fortæller Peder Krøjgaard.
Krav om forbedringer
Han føler, at han for nuværende er i en situation, hvor han banker hovedet mod loftet på grund af begrænsede muligheder for udvidelse.
Priserne for svin er samtidig vigende, og produktiviteten skal derfor sættes i vejret. Det kan Peder Krøjgaard også konstatere ved at kigge i sine egne budgetter.
Da han indgik i interessantselskabet med makkeren Johannes Jørgensen, var budgettet på 9,50 krone plus efterbetaling.
I 2002/2003 var budgettet en krone lavere.
- Vi holdt ikke vores budget i 2003, og nu siger min rådgiver, banken og kreditinstituttet, at de helst ser et budget på 8,00 kroner plus efterbetaling, siger Peder Krøjgaard.
Han peger på, at udgifterne i den samme periode er steget med fire-syv procent årligt.
Klar til udlandet
Med en svingende svinepris i Danmark og en øget globalisering, som efter Peder Krøjgaards mening ikke vil være til dansk svineproduktions fordel, har han nu gjort op med sig selv: Udlandet skal afprøves.
Hans mål er at finde en gruppe landmænd, som kan nå frem til nogle fælles mål. Svineproduktion i udlandet er dog ikke førsteprioritet, men derimod planteavl.
- Skal man i gang med svineproduktion, er det nødvendigt at have en stor kapital fra starten og få tingene til at rulle fra første dag. Jeg er mere indstillet på at starte med planteavl, hvor man kan nøjes med mindre kapital og køre nogle maskiner til udlandet.
- Samtidig er det lettere at finde afsætning for afgrøderne, for jeg kan i sidste ende køre dem hjem, påpeger Peder Krøjgaard.
Hans ambitioner i udlandet er ligeledes styret af, at han skal kunne få ejerskab over jorden, hvilket kan være vanskeligt i en række østeuropæiske lande.
- Jordkøb vil give mulighed for værdistigning, og så har man reelt kapitalen til at arbejde videre med, mener Peder Krøjgaard.
Bliver i Danmark
Peder Krøjgaard har set sig sur på forholdene i Danmark, men det får ham dog ikke til at pakke kufferten, sælge gården og drage til udlandet.
- Jeg vil ikke rejse ud, for jeg kan ikke tage fra gårdene herhjemme, og min kone har sagt, at hvis jeg vil til udlandet, bliver det med en anden kone, og det er jeg ikke indstillet på, siger Peder Krøjgaard med et lille smil på læben.:
