Abonnementsartikel

Nyt projekt skal til efteråret forsyne politikerne med anbefalinger om fremtidens miljøvenlige og konkurrencedygtige landbrug

Forestil dig, at en robot fjerner ukrudtet fra marken. Ukrudtsrobotten kan nemlig kende forskel på afgrøder og ukrudt.

En sådan robot vil kunne bruges af den økologiske, men ligeledes af den konventionelle landmand, som nu ikke behøver at bruge pesticider. Teknologien er udviklet, men den er endnu for dyr at anvende i praksis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eller forestil dig en fremtid om 10-20 år, hvor svinene fodres med gensplejset byg. Bygsorten indeholder futage, som er det enzym, der nedbryder fosfor. Det betyder, at svinene nu bedre udnytter fosforen. Dermed er ubalancen mellem kvælstof og fosfor i stor udstrækning løst.

I den fremtid har landbruget og samfundet ikke længere det problem, at for meget fosfor ender i sø- og vandløb, når gyllen spredes ud på markerne. Og vi har alle et bedre vandmiljø.

Den gensplejsede byg kunne være landbrugets virkelighed inden for de næste syv år, hvis samfundet tillod et hold danske forskere at udvikle bygsorten, fortæller Kristian Borch til Maskinbladet. Han er forsker på Risø og leder for det nye projekt "Grønt Teknologisk Fremsyn om miljøvenligt landbrug".

- Den gensplejsede byg er en teknologisk mulighed, men det kræver, at vi synes, at genteknologi er en god idé. En anden mulighed er at separere gyllen, så vi får vand, kvælstof og fosfor på de måder, vi gerne vil have det.

- Dernæst kan man bruge satellitstyret præcisionslandbrug, der fortæller landmanden hvor på marken, der er brug for mere kvælstof, eller hvor marken måske mangler fosfor, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herefter doserer en computer en passende mængde gødning til netop det område af marken, hvor behovet er.

Grøn teknologisk fremtid

Den slags tanker om landbrugets fremtid vil være blandt de emner, der bliver diskuteret, når deltagerne i projektet om "Grønt Teknologisk Fremsyn" mødes for første gang 30. marts.

Baggrunden er, at politikerne ønsker at få nogle bud på, hvordan fremtidens konkurrencedygtige og miljøvenlige landbrug kan se ud. Udmeldingen er, at man ønsker et landbrug, som tjener penge, samtidig med at vi har en natur, som alle har lyst til at færdes i.

Deltagerne i projektet skal prøve at se landbruget om 10-20 år, og mange af dem er organisationsfolk, fagfolk og forskere med tilknytning til det landbrug, som skal bruge resultaterne.

Skov- og Naturstyrelsen betaler for projektet, Forskningscenter Risø står for udførelsen, og Kristian Borch skal lede projektgruppen gennem de indviklede diskussioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Energileverandør frem for forbruger

Et nyt produkt i den grønne, teknologiske fremtid kan være, at landbruget bliver energileverandør i stedet for som nu især at være forbruger af energi. Landbruget er i dag stor producent af menneskeføde og dyrefoder, men kunne også producere energi.

- For tiden bliver halm fyret af i kraftvarmeværker, men halm er meget mere værd, hvis man forædler det til eksempelvis ethernol eller brintgas. De første brændselscelle-biler, der kører på brint, vil blive seriefremstillet om cirka fem år, fortæller Kristian Borch.

- Det begynder nu at gå hurtigt, fordi de store bilproducenter er begyndt at investere i teknologien til brintmotorer til biler. Kan vi få gas af biomassen, det vil sige gashalm, i stedet for at fyre den ind i et kraftvarmeværk, er den meget mere værd som brint eller en anden gas, fordi den kan bruges til for eksempel brændstof til biler.

- I den fremtid kører bilerne på brint og rent teknologisk kan det godt lade sig gøre. Det afhænger af hvilket teknologispor vi satser på. Men endnu mangler vi at udvikle det. Det er lige nu for dyrt, fordi de enzymer, som Novo Nordisk skal producere, for at det kan lade sig gøre, er for kostbare at fremstille, forklarer han.

- Men hvis man investerer i at lave produktionsmetoder, som kan gøre enzymerne billigere samtidig med, at markedet bliver større, så falder prisen, og gashalm bliver konkurrencedygtigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed kan landbruget blive energileverandør frem for som nu først og fremmest at være forbruger af energi.

- Og det vil betyde, at landbruget skal begynde at tænke helt anderledes, end man nu gør. I dag tænker landbruget i at skaffe sig billig energi og ønsker sig afgiftslettelser på brændsel, fordi erhvervet ser det som en udgift.

- Men hvis man i landbruget kunne se, at afgifter på brændstof blev brugt til at udvikle landbruget til at blive energileverandør, ville man nok have en helt anden positiv holdning til afgifter, mener Kristian Borch.

Men om vi i Danmark synes, at det er vigtigt at løse problemet med at udvikle brint eller om vi synes, der er et andet problem, som er vigtigere at løse, er netop det som projektet om "Grønt Teknologisk Fremsyn" skal pejle sig ind på i de kommende måneder.

- Enige bliver vi aldrig, men vi kan snakke om, hvad vi er uenige om, siger Kristian Borch.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projektet "Grønt Teknologisk Fremsyn" kommer utvivlsomt til at beskæftige sig med EUs indflydelse på landbruget, fordi EU pr. 1. maj udvides med 10 nye medlemslande.

- Landbrug kræver kompetence, og det er dansk landbrugs chance i forhold til østudvidelsen, siger Kristian Borch.

- I de tidligere østlande kan man nøjagtig lige så godt dyrke byg og hvede som os, så hvorfor ikke i det danske landbrug lave nogle specialafgrøder, der kræver forskning og udvikling, som de ikke har mulighed for at lave i de tidligere østlande, spørger han.

Det skyldes, at man i de nye EU-lande ikke har de forskningsinstitutioner og typer for samarbejde, som vi har i Danmark.

- Fornyelse i dag handler i stor udstrækning om et samarbejde mellem politikere, forskere og erhvervet. Og på det område halter de indtil videre langt bagefter i Østeuropa, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På trods af, at vi er meget dyrere i produktionsprocessen, har vi den mulighed, hvis vi bruger arbejdskraften til at finde ny viden, få sat den viden i produktion og dernæst sælge den til de nye EU-medlemmer, forklarer han.

Udfordringen for forskerne og landbruget er dernæst igen at udvikle ny viden i takt med, at de nye EU-lande kommer op på dansk niveau og fremdeles igen sælge den nye viden til dem.

- Det er måden, vi skal overleve på. Det er derfor det hedder "Grønt Teknologisk Fremsyn", fordi teknologi er at overleve, siger Kristian Borch.

Derfor er landbrugets grønne teknologiske fremtid ifølge forskeren afhængig af, at landmanden har en høj uddannelse og udøver godt landmandsskab. :