Abonnementsartikel

Landbruget i Nordjylland inviterer til debatmøde om samlivet mellem svin og danskere

Danskere og svin - hvad med samlivet?

Sådan spørger arrangørerne bag et oplæg til et debatmøde, som holdes hos Aalborg Amts Landboforening 24. marts klokken 10-12.30.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Danmark producerer næsten 25 millioner svin om året - cirka fem for hver dansker.

- Men der er fokus på svinesektoren - især på tre felter: Dyrevelfærd, natur og miljø samt fødevaresikkerhed, bemærker arrangørerne.

- Men hvilke forhold har denne betydelige sektor i Danmark i dag sammenlignet med forholdene i andre lande og hvordan står det til på fokusområderne, spørger de.

Baggrunden for debatmødet er en rapport udgivet af Landbrugets Samfundskontakt i Ribe Amt med titlen "Danskere og Svin - hvad med samlivet".

Hovedbidragydere er statskonsulent Carsten Philipsen, Danmarks Ambassade i Berlin, bestyrelsesmedlem i Dyrenes beskyttelse og projektleder på Forskningscenter Bygholm med svin som speciale, Bent Hindrup Andersen, MEP, samt formanden for Landsudvalget for Svin, gårdejer Lindhardt B. Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De tre vil sammen med chefkonsulent Poul Stendahl, LandboNord, indlede mødet, efter at Lone Sondrup, formand for Landbrugets Samfundskontakt, Nordjylland har budt velkommen.

Direktør Niels F. Mikkelsen, Aalborg Amts Landboforening vil være dirigent.