Kongskilde Industries A/S tager nu konsekvensen af en positiv udvikling i datterselskabet Kongskilde Baltic Ltd. med kontor i Helsinki og etablerer sig direkte i Baltikum og flytter ind hos BTC, Leipaja i Letland, som Kongskildes største aktionær DLG er medejer af.

- Med Estland, Letland og Litauens medlemskab af EU 1. maj 2004 er der åbnet op for nye muligheder for både forhandlere og landmænd i de baltiske lande, begrunder Kongskilde etableringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I samme forbindelse med etableringen i Letland har Kongskilde valgt at koncentrere sig 100 procent om salget af egne jordbrugsredskaber.

- Vi har derfor aftalt med AGCO at ophøre med forhandlingen af Massey Ferguson traktorer og mejetærskere pr. 30. marts 2004, siger administrerende direktør Per Michelsen.

Han forventer sig meget at det nye samarbejde med BTC, der handler med korn og råvarer såvel i Brasilien som på det internationale marked.

- Både BTC og vi henvender os til den planteavlsbaserede gren af landbrugsproduktionen, og vi ser derfor en række spændende udviklingsmuligheder sammen, siger Per Michelsen.

Jörgen Fredriksson fortsætter som leder af Kongskilde Baltic.