Prøvetagning og analyse af GM-materiale kan foretages på adskillige punkter på vejen "fra jord til bord". Eksempelvis kan man udtage og analysere prøver af udsæden inden udsåning, af planterne i marken, af høstprodukterne, samt på forskellige punkter under den videre forarbejdning.
Derudover kan der udtages og analyseres prøver af foder og gødning. Den traditionelle kontrol bygger hovedsageligt på forskelle, man kan se med det blotte øje.
- En beslutning om, hvor der skal tages prøver og analyseres for GM-indhold, vil være en afvejning af, hvor det er mest relevant at foretage analyser sammenholdt med omkostningerne ved analyserne, idet disse for de fleste analysers vedkommende endnu er ret omkostningskrævende, forklarer Plantedirektoratets GMO-ekspert Svend Pedersen og fortsætter:
- Hvis der på et tidspunkt starter dyrkning af GM-afgrøder i Danmark, vil der skulle udføres kontrol med, at frølovgivningens bestemmelser om mærkning af GM-frø overholdes.
- Det forventes, at man i stort omfang kan bruge den nuværende og kendte frøkontrol og certificering, som hovedsageligt bygger på morfologiske kendetegn - det vil sige plantens udseende.
- Man kan dog godt forestille sig, at der også kommer GM-sorter på markedet, som vil kræve en laboratorieanalyse for at blive adskilt fra en anden konventionel sort, siger han.
Tre analyseformer
GM-analyser kan inddeles i tre grupper. Påvisning, som viser om der findes GMO i materialet. Identifikation, som kortlægger, hvilke GM-materialer, der findes. Og for det tredje kvantificering, som bestemmer mængden af GMO.
Der udføres allerede i dag kontrol med GM-indholdet i frø og foderstoffer til brug i økologisk jordbrug.
Desuden udføres kontrol med GM-indholdet i frø til såning, som importeres til Danmark fra lande uden for EU.
GM-indhold i frø
Ifølge EU-reglerne om GM-fødevarer må maksimalt 0,9 procent af en ingrediens være GMO, før fødevaren skal mærkes.
For at opfylde dette mærkningskrav arbejdes der i EUs Stående Komité for Frø og Plantemateriale på et forslag om fastsættelse af tærskelværdier for GM-indhold ved produktion af konventionelle frø.
Det betyder, at frø med et indhold af GMO over tærskelværdien skal mærkes ved videre salg.
Eftersom produktionen af frø ligger forud for fødevarefremstillingen i produktionskæden, skal disse tærskelværdier fastsættes således, at tærskelværdierne for mærkning af fødevarer kan overholdes og således, at der tages højde for en række iblandingsmuligheder undervejs fra frø til fødevarer. Det drejer sig blandt andet om bestøvning, iblanding under høst, transport og oplagring.
- Da risikoen for bestøvning med fremmede pollen afhænger af, om planten er fremmed- eller selvbestøvende, er der foreslået forskellige tærskelværdier for forskellige arter. I raps foreslås for eksempel en maksimal iblanding med GM-frø på 0,3 procent og i majs, bederoe og kartoffel 0,5 procent, forklarer Svend Pedersen.
- Disse tærskelværdier er ikke nødvendigvis de samme som tærskelværdier for iblanding af anden sort. Det skyldes, at de sortsforskelle, der normalt anvendes til at adskille sorter fra hinanden, baserer sig på morfologiske egenskaber.
- En sort, der ud fra morfologiske egenskaber fremstår ensartet, kan således godt bestå af en blanding af flere linier, der kun kan adskilles ved hjælp af kemiske analyser. Iblanding af GM-frø vil i de fleste tilfælde skulle konstateres efter en kemisk analyse, forklarer han.
