I et moderne kvægbrug er udgiften til energi en faktor, der på lige fod med andre omkostninger, skal optimeres og gerne minimeres for at opretholde et fornuftigt forhold imellem indtjening og omkostninger.

Køling af mælk og opvarmning af bedriftens beboelse er vigtige faktorer i bedriftens samlede energiregnskab. Derfor er der store perspektiver i et igangværende pilotprojekt, hvor foreløbige resultater tyder på, at der til mælkekøling kan spares omkring 30 procent energi ved at indføre ny teknologi og optimere på anlæggets driftsparametre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projektleder på undersøgelsen er Teknologisk Institut, og projektet har endvidere deltagelse af følgende firmaer: Silkeborg Varmepumpe- og Køleindustri, Salling Vaske- og Køleservice, Lodam Elektronik A/S, Danfoss Drivers A/S og AB Cool.

Pilotprojektet kører hos gårejer Jørgen Wulff, Ny Vejgård i Skals nord for Viborg, og omfatter køling af mælk fra bedriftens 150 køer og opvarmning af familiens stuehus.

Behovsstyret køling

Begrebet behovsstyring dækker over en reguleringsform, hvor køleanlæggets ydelse løbende tilpasses de aktuelle behov. I traditionelle anlæg tilpasses anlæggets ydelse ved, at en termostat tænder og slukker for kølemaskinen. I det behovsstyrede anlæg er kølemaskinen frekvensstyret, hvilket vil sige, at den kan ændre omdrejninger og dermed ydelse i forhold til det aktuelle behov.

Den store besparelse opnås først og fremmest ved, at de mange opstart og stop, som traditionelle anlæg foretager, undgås.

- Situationen kan nogenlunde sammenlignes med to biler, der kører på en vej, hvor der med jævne mellemrum er vejkryds med lysreguleringer. Føreren af den ene bil kører aggressivt og kommer ofte til at holde for rødt lys, og hver gang, der bliver grønt lys, speeder han op og bruger bilens ydelse maksimalt. Føreren af den anden bil læser trafikken og tilpasser hele tiden hastigheden, så han undgår stop og voldsomme accelerationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er vist klart for enhver, at den aggressive billist bruger betydeligt mere benzin end bilisten, der kører i et glidende tempo.

- Sådan er det også med en kølemaskine eller varmepumpe. Hver gang, den starter op, skal kølemidlet accelereres op i hastighed, og det kræver ekstra energi. I det nye anlæg tilpasser kompressoren sig hele tiden det aktuelle behov, og kølemidlet er således hele tiden i bevægelse, siger Leif Graversgaard, Silkeborg Varmepumpe og Køleindustri, der har leveret kølemaskinen til anlægget.

Mindre dimensioneret

En anden besparelse ligger i, at anlægget ikke behøver at skulle dimensioneres til den værst tænkelige situation.

- Med frekvensstyringen har vi på det opstillede anlæg mulighed for at øge kompressorens kapacitet med op til 60 procent. Dermed kan den klare de spidsbelastninger, som måtte komme.

- Forceret drift, som vi kalder tilstanden, når anlægget kører over 50 hertz, skal kun anvendes for at klare spidsbelastninger, idet anlæggets effektivitet falder med stigende udnyttelse, forklarer projektleder Claus S. Poulsen, Teknologisk Institut.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anlægget i Skals arbejder med en isbank, som oparbejdes imellem de to malkninger. Men da isbanken er mindre end på et normalt anlæg, kan det blive aktuelt at anvende forceret drift for at køle mælken fra køerne på Ny Vejgård. Men forcerede drift vil først og fremmest forekomme på få og meget kolde vinterdage, hvor varmeforbruget i stuehuset er ekstraordinært stort.

Reservevarme i gyllen

Netop opvarmningen af gårdens beboelse og forvarmning af de cirka 750 liter vand, som dagligt bruges til vask af malkeanlæg og køletank, kræver til tider meget varme.

- Det er derfor vigtigt, at der altid er varme til rådighed, og specielt her om vinteren kan varmen fra mælken ikke dække behovet. Derfor er der nedstøbt slanger under gyllekanalerne. Når mælken er nedkølet, skifter anlægget automatisk over og begynder at udvinde varme fra gyllen og fra undergrunden.

- I sommertiden, hvor der i perioder er overskud af varme, anvendes slangerne under gyllen i stedet som kølesystem for mælkekølingen, forklarer Leif Graversgaard.

Når lufttemperaturen falder, giver en udeføler anlægget en forvarsel om, at varmeforbruget i beboelsens sandsynligvis snart vil stige. Derved kan anlægget i god tid og med fuld effektivitet begynde at øge varmeproduktionen, så den er til rådighed, når termostaterne i stuehuset åbner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ved at øge varmemængden, inden det faktiske behov er til stede, kan kompressoren i en længere periode arbejde med en frekvens, hvor effektiviteten er høj, og vi kan tillade os at køre med en lavere fremløbstemperatur.

- Begge dele er med til at øge anlæggets effektivitet, tilføjer Claus S. Poulsen.

Ser nye muligheder

Gårdejer Jørgen Wulff, der er forsøgsvært for det nye anlæg, følger med i de daglige registreringer og er overrasket over de store besparelser.

- Anlægget er godt nok noget dyrere end det anlæg med isbank og varmegenindvinding, som vi oprindelig besluttede os for. Men med de viste besparelser er der ingen tvivl om, at behovsstyrede anlæg er fremtiden.

- Et andet sted, hvor frekvensstyring kunne være på sin plads, er på de pumper, som transporterer mælken fra malkestalden og ud i køletanken. I løbet af en malkning starter og stopper pumpen et utal af gange. Som pilotprojektet viser, kræver det ekstra energi, og de mange start og stop er også med til at forringe mælkekvaliteten, siger Jørgen Wulff.