Hvilken titel bruger du egentlig? Siger du manager, chef, driftsleder, direktør eller noget helt andet om dig selv?
- Ja, hvad kan du foreslå? I daglig tale er det nok bossen, svarer Gunnar Vestergaard, der sammen med sin kone Estrid ejer Avlscentret Kollund A/S med hjemsted nær Herning.
Med 30 ansatte, fire staldafsnit med hver sin driftsleder og et markbrug på cirka 650 hektar med egen driftsleder, er Gunnar og Estrid Vestergaard toppen af kransekagen i virksomheden. Den startede i det helt små i 1947 med Gunnar Vestergaards forældre ved rorpinden.
- Vi tog over i 1969, og dengang var der 26 søer, fortæller Gunnar Vestergaard.
I dag er der 2.000 søer i staldene, og der er skarp fokus på resultaterne både mellem staldafsnittene internt og i forhold til de øvrige 41 danske avlscentre, som er direkte konkurrenter til Avlscentret Kollund.
Ud over landbruget er der en grusgrav og en vindmølle samt et decentralt kraftværk.
At holde sig i front kræver et management, som har fokus på alle forhold lige fra de mindste detaljer og de bløde parametre til de hårde, økonomiske og finansielle forhold.
- Kunsten er at uddelegere ansvar og have tillid til sine folk, mener Gunnar Vestergaard.
Driftslederne er med på råd
Selvom Gunnar og Estrid Vestergaard er eneejere af virksomheden, fortrækker de at tage andre med på råd, før beslutningerne bliver taget.
- Vores driftslederne er med på råd hele tiden. Desuden har vi en ledergruppe, hvor tre af vores driftsledere og vi selv er med. [NDH1]
Når nye idéer dukker frem, bliver ledergruppen brugt til at diskutere dem. Inspirationen kommer blandt andet fra de øvrige ansatte.
- Vi har mange gode medarbejdere, og dem skal vi lytte til, siger Gunnar Vestergaard.
Idéerne kan handle om alt lige fra vedligeholdelse i staldene over nybyggeri til fremtidsløsninger.
Avlscentret Kollund har ikke en formel struktur for, hvordan idéerne skal komme frem til ledergruppen. Der er heller ikke formaliserede møder mellem de enkelte driftsledere og de medarbejdere, de har ansvar for.
- [NDH2]Så jeg ved ikke hvor mange af idéerne, der kommer fra driftslederne og hvor mange af dem, der stammer fra de menige medarbejdere, konstaterer Gunnar Vestergaard.
Regelmæssige møder med driftslederne
Hver fjortende dag bliver der holdt et formelt møde, hvor de fem driftsledere samt Gunnar Vestergaard deltager.
- Her repeterer vi, hvad vi har oplevet de seneste to uger, og hvad der skal ske de nærmeste uger og måske på lidt længere sigt.
- På den måde er driftslederne med til at sætte dagsordenen for, hvordan virksomheden skal drives.
- Men i sidste ende er det selvfølgelig kun Estrid og jeg, der skal træffe beslutningerne, konstaterer Gunnar Vestergaard.
Den ene af driftslederne, Jens Uth, har eget landbrug, hvor jorden passes og bygningerne er lejet af Avlscentret Kollund. Dermed er der et tættere samarbejde med netop ham end de fire øvrige driftsledere.
Udover de formelle møder hver fjortende dag snakker Gunnar og Estrid Vestergaard dagligt med to eller tre af driftslederne.
- Så vi ved altid, hvor vi er henne, siger Gunnar Vestergaard.
Udskriver kontrollister hver uge
Hver eneste uge bliver der udskrevet lister, så resultaterne i avlsarbejdet kan følges nøje. Det bliver der fokuseret mere på end på de nøgletal, som traditionelle produktionsbesætninger lægger vægt på.
- Vi vil vide, hvordan vi rangerer i avlen, og til at få klarlagt det har vi en række metoder, forklarer Gunnar Vestergaard.
- Målet er at gennemføre en selvkontrol, der belyser effektiviteten, og hvor dygtige vi er målt i forhold til konkurrenterne. Vi vil vide, om de truer os.
På et moderne managementsprog hedder den slags benchmarking, og det er et vigtigt redskab til at vurdere sin egen formåen i forhold til andre, man ønsker at sammenligne sig med.
Ikke udelukkende driftsresultater
Det er imidlertid ikke kun avlsresultaterne, der tæller hos Avlscentret Kollund. Det gør også de produktionsmæssige resultater.
- Driftslederne skal kunne deres håndværk. Alt det praktiske skal fungere godt på samme måde som i den almindelige svineproduktion.
- Det vil sige at få løbet søerne godt, have en god pasning i farestalden og en god pasning efter fravænning, siger Gunnar Vestergaard.
Men det er ikke håndværk, der bliver lagt vægt på, når nye medarbejdere ansættes. Det er det sådan set heller ikke, når der ansættes driftsledere.
- Når der skal ansættes nye medarbejdere, er driftslederen, de skal arbejde under, med til ansættelsessamtalerne og med til at bestemme, hvem der skal ansættes. Jeg overtrumfer dem ikke, hvis de modsætter at ansætte min favorit, påpeger Gunnar Vestergaard.
Kommunikationen er vigtig
- Vores driftsledere skal være dygtige til at lede arbejdet, for det er dem, der skal holde de menige medarbejdere i gang. Desuden skal de gå forrest.
Gunnar Vestergaard er heller ikke i tvivl om, at det, man populært kalder kemien, skal være i orden mellem ham og de fem driftsledere.
- Det er måden, vi kommunikerer på, som er vigtig. Så jeg kan godt stå med medarbejder, som er dygtig til at passe grise, men som ikke egner sig til at være leder.
- Det er jo sjældent, at en person kan det hele. Vi har alle sammen svagheder, og det gælder også bossen, hvad han nok skal få at vide, siger Gunnar Vestergaard.
- Tillid og kemi er nøgleordene, konstaterer han.
Ansvaret er delt ud
Med en virksomhed af den størrelse og organisation, Avlscentret Kollund har, er det umuligt for Gunnar og Estrid Vestergaard at være over det hele.
- Driftslederne har ansvaret for hvert sit område og de medarbejdere, de har under sig. Det er nøjagtigt på samme måde, som driftslederne hører under mig.
- Driftslederne skal altså sørge for, at hverdagen fungerer i deres del af virksomheden.
- Kunsten er at dele ansvaret ud, og hvis man omvendt vil være nervevrag, skal man formentlig bare prøve på at løse alle opgaverne selv.
I hans verden handler det om at have tillid i et samarbejde.
- Nøgleordet er simpelthen tillid, konstaterer Gunnar Vestergaard.
- Hvis man ikke har tillid, er man nødt til at nøjes med det, man selv kan passe, ellers dør man billedligt talt af stress og andre ting, mener han.
Kontrol er nødvendig
Gunnar Vestergaard mener, at hans største problem er at have styr på, at tingene bliver gjort som forventet og aftalt.
- Så selvfølgelig er jeg i stalden med mellemrum og snakker om de ting, der bliver gjort. Hvis der er noget, som ikke bliver gjort rigtigt eller deciderede forsømmelser, må det påtales, konstaterer Gunnar Vestergaard.
- Jeg er helt på det rene med, at pasningen kan løbe af sporet, og det er en risiko, man har, når tingene skal styres fra et kontor.
- Effektivitetskontroller og lister over avlsresultaterne er i sig selv heller ikke nok til at have styr på, om tingene fungerer optimalt, konstaterer Gunnar Vestergaard.
Han læner sig derfor også op ad de kontroller, distriktsdyrlægen eller hans assistent foretager hver måned.
- Deres rapporter er et af mine managementværktøjer sammen de øvrige lister og mine egne iagttagelser, siger Gunnar Vestergaard. Han forklarer, at driftslederne desuden bruger ham som bagvagt, hvis der er problemer, som de og deres folk ikke kan klare selv.
Pligt til at tage elever ind
- Vi kan måske godt undvære eleverne, men jeg mener, vi har en pligt til at uddanne fremtidens medarbejdere, mener Gunnar Vestergaard.
- Det er også min opfattelse, at de skal rundt på bedriften og lære alle discipliner, som vi beskæftiger os med. Så det er ikke meningen, at de skal arbejde med højtryksrenser hele dagen. Det job skal driftslederen også udføre.
- Det har jeg indskærpet over for dem, og hvis en driftsleder ikke vil deltage i det praktiske arbejde og gå foran, må han finde et andet job, siger Gunnar Vestergaard.
Men sådan går det heller ikke, for alle de nuværende driftsledere på Avlscentret Kollund har selv taget turen fra elev til uddannede landmænd, før de kunne overtage posten som driftsledere.
- Det er yderst sjældent, vi tager en driftsleder ind udefra, fordi det ikke nemt med den specialisering, vi har som avlscenter.
Står for indkøbene
Avlscentret Kollund køber foder ind en gang årligt, og her bliver driftslederne også taget med på råd om sammensætningen af foderet.
- Men i sidste ende sørger jeg for at få handlen på plads.
Styringen af økonomien bliver der sørget for på kontoret, og de overordnede økonomiske resultater kommunikeres til driftslederne på et møde en gang årligt.
- Revisoren forklarer vores resultater til dem, siger Gunnar Vestergaard.
Han kan også regne sig frem til, hvem af driftslederne, der er bedst rent fagligt.
- Men det behøver jeg ikke, fordi de væsentligste af vores tal er tilgængelige for alle. Og da hver af driftsenhederne har eget besætningsnummer, kan medarbejderne ved enhederne sammenligne sig med hinanden.
- På den måde konkurrerer de indbyrdes og mod kollegaerne, fortæller Gunnar Vestergaard.
