Abonnementsartikel

John Deere startede i det små med at lave hestetrukne plove til prærien

John Deere, en mand der fik stor indflydelse på historiens gang, blev født for 200 år siden den 7. februar i Rutland, Vermont. Hans selvrensende plov medvirkede til at sætte skub i opdyrkningen af den frugtbare jord i Midtvesten i USA.

John Deere var grundlæggeren af Deere & Company, som voksede fra at være et enmands smedeværksted i Illinois til at være en verdensomspændende virksomhed, som i dag er verdens førende producent af landbrugsmaskiner og førende inden for andre brancher for udstyr og service.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Navnet John Deere symboliserer for mange mennesker en særlig livsstil, som de forbinder med et stærkt værdisæt,” sagde Robert W. Lane, Deere & Company’s bestyrelsesformand og administrerende direktør.

- Vi mener at de værdier, som tydeligt prægede John Deere’s liv, er tidløse og stadig fremherskende i dag i alt, hvad vi udfører i John Deere"s navn, idet vi skaber produkter og serviceydelser, der forbedrer produktiviteten for vore kunder rundt om i verden.”

For at fejre 200-års dagen, har Deere & Company lavet et specielt afsnit på deres websted www.johndeere.com for at fortælle om selskabets grundlægger. Deere har også samarbejdet med det amerikanske postvæsen for at give samlere og andre chancen for at erhverve sig et stykke historie fra denne særlige dag.

Med en historisk oversigt

Andre oplysninger på Deere & Company"s websted fortæller om mere ukendte sider af John Deeres liv og tilbyder billeder og screen savers af John Deere og hans familie og deres hjem samt andre detaljer fra hans liv.

John Deere fans kan også fejre 200-års dagen med et særligt poststempel, som udelukkende kan fås på posthuset i Moline, Illinois, fra 7. februar til 6. april 2004.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Privatpersoner kan sende post til Moline Post Office (514 17th Street, Moline 61265) for at få dette særlige mindestempel. Man skal blot sætte almindelig porto på sin post og vedlægge en frankeret svarkuvert.

Derudover vil andre mindeeffekter blive tilbudt fra deltagende John Deere-forhandlere og fra John Deere-forretningen i Moline.