Abonnementsartikel

Sammen med de øvrige EU-landmænd er de danske landmænd netop nu på vej ind i en helt ny epoke – nemlig en tid, hvor GM-afgrøder ser ud til at blive en del af det danske markbrug.

Der er skrevet og talt meget om den nye teknologi. Der er kommet mange synspunkter frem om netop bioteknologien, og disse synspunkter har ofte været mere præget af følelser end af faglig indsigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Normalt ønsker vi i det danske landbrug at anvende de faglige argumenter som fundament for vores diskussioner med hinanden og med det øvrige samfund.

Den tilgang bør vi også bruge, når det drejer sig om GM-afgrøderne og alle de øvrige bioteknologier, som er ved at vinde frem inden for såvel planteavl som de øvrige driftsgrene.

Blandt de faglige forhold er indtjening et væsentligt forhold for en planteavler. Hvad kan jeg tjene ved at dyrke en afgrøde, og er der bedre alternativer set på kort og længere sigt, må man spørge sig selv ved planlægningen af årets markplan.

Spørger man en planteavler fra USA, hvad han har fået ud af GM-afgrøderne, vil han svare, at der måske nok er en økonomisk gevinst. Men den helt store gevinst er en nemmere arbejdsgang i forbindelse med sprøjtearbejdet.

Sådan svarede i al fald en planteavler fra South Dakota, da nærværende lederskribent spurgte ham for fire dage siden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var efter hans mening således ikke den store økonomiske gevinst ved GM-afgrøderne, der via de multinationale selskaber på nuværende tidspunkt tilbydes planteavlerne.

Vi ved ikke, hvilke GM-afgrøder, der vil blive dyrket i Danmark i de kommende år. Men vi ved, at rettighederne til genet, der gør planterne tolerante over for et givent herbicid, tilhører et firma. Der er med andre ord nogen, som ønsker at skabe en forretning på basis af genteknologien. Og det er selvfølgelig helt i orden, for vi vil som landmænd også tjene på det, vi gør.

Her er det, at den store udfordring kommer ind. Der bliver nemlig i fremtiden behov for at belyse, om der økonomisk set er fordele ved at vælge en GM-afgrøde frem for en konventionel afgrøde.

I den forbindelse er det uhyre vigtigt at tænke på, at man kommer i en helt ny situation som GM-avler. For pludselig risikerer man at være pligtig til at udbetale erstatning, hvis man ikke har fulgt reglerne til punkt og prikke.

Den risiko har aldrig før været en del af den danske planteavlers hverdag – bortset fra situationer, hvor økologer har været naboer til konventionelle landmænd, og hvor frøavlere har haft marken liggende for tæt på hverandre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jo, vil nogle argumentere, der er også situationen, hvor man via vinddrift ”kommer til” at sprøjte naboens mark mod dennes ønske.

Men alle de fejl, man kan begå med en sprøjte, er til at føle på. Det er også fejl, som kan undgås ved at holde sig til godt landmandskab.

Værre er det med GM-afgrøder, som ligner alle andre afgrøder af samme art. Det er således ikke til at se, om eksempelvis naboens roemark er sået til med GM-roer eller konventionelle roer. Eller om rapsmarken er konventionel eller GM.

For at undgå utilsigtede forureninger af konventionelle og økologiske afgrøder med GM-afgrøder bliver der fremover krav om en betydeligt tættere kontakt mellem planteavlerne på en egn. De er nødt til at sikre sig, at de ikke kommer i konflikt med hinanden.

Men hvordan det skal ske, ligger der ingen regler om på nuværende tidspunkt. Og det er et stort problem – eller en udfordring, om man vil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Disse regler bør være hundrede procent på plads, inden startskuddet bliver fyret af for dyrkning af GM-afgrøderne.