Abonnementsartikel

Danmark skal sende 45.000 kroner tilbage

9 EU-lande skal tilbagebetale mere end en milliard kroner (143 mio. euro) i landbrugsstøtte til EU, oplyser EU-Kommissionen.

Blandt de ni lande er Danmark, der dog slipper med at skulle tilbagebetale beskedne 6.000 euro – ca. 45.000 kroner. Tilbagebetalingen skyldes dårlig kontrol med dyrepræmier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Netop dårlig kontrol med husdyrpræmier er den vigtigste årsag til EU-Kommissionens krav om tilbagebetaling.

Den største synder er Frankrig, der skal tilbagebetale 91,2 mio. euro – ca. 679 mio. kroner.

Italien skal tilbagebetale ca. 148 mio. kroner (20 mio. euro) for ikke at leve op til kravene for offentlig oplagring af alkohol og privat oplagring af ost.

Desuden skal Tyskland, Belgien, Finland, Storbritannien, Grækenland og Spanien betale penge tilbage til EU-kommissionen. Også her er årsagerne landenes manglende kontrol med støtteudbetalingen.