Abonnementsartikel

I 2003 forventer Landsudvalget for Planteavl et gennemsnitligt driftsresultat på planteavlsbrugene på 180.000 kr. mod kun 106.000 kr. i 2002, og skønnet for 2004 er på 220.000 kr.Meget er endnu uklart omkring afkobling af støtten, og et af de meget usikre punkter er, hvornår den kan finde sted.

En fremgang i indtjeningen på 40.000 kroner for et planteavlsbrug med knap 140 hektar fra forventede 180.000 kroner i 2003 til 220 kroner i 2004 var, hvad Henrik Høegh som formand for Landsudvalget for Planteavl stillede i udsigt for de mange deltagere i årets Planteavlskongres 13. januar i Herning Kongrescenter.

Men selv om der er udsigt til en fremgang på ikke mindre end 22 procent i indtjeningen, hvis udviklingen følger prognosen, var der også sure rønnebær med i formandens indlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den stramme kvælstofkvote koster os formentlig i størrelsesordenen tre hektokilo korn pr. hektar, og med en afregningspris på 87 kroner betyder det en manglende indtægt på hen ved 35.000 kroner pr. år for et gennemsnitligt heltids planteavlsbrug.

- Eller 20 procent. af det forventede driftsresultat for 2003, fastslog Henrik Høegh.

Lovgivningen må ikke blokere

En af årsagerne til en stigende indtjening i planteavlen skal findes i tørke, som hærgede mange steder i 2003.

- Tørken bevirkede et så kraftigt fald i verdenslagrene, at de, hvis prognoserne holder, i midten af 2004 kun svarer til 16 procent af et års forbrug eller svarende til en buffer på under to måneders forbrug, forklarede Henrik Høegh.

Den situation kædede han sammen med EU-afkoblingen af støtten:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når den for alvor slår igennem, betyder det mindre politisk indblanding, og der vil givetvis være større eller mindre arealer, hvor man ophører med produktion. Hvis det øger underskuddet af korn, vil det føre til i hvert fald større prisudsving, end vi har været vant til.

- Jeg tror, det er realistisk i fremtiden at regne med kornprisudsving på linie med variationerne i svinekødsprisen.

Klimaet bliver afgørende

- Klimaet globalt vil være en afgørende faktor for disse udsving, konstaterede Henrik Høegh.

På den baggrund erklærede han sig som dansk planteavler rimelig optimistisk med hensyn til fremtidsudsigterne. Men det var under den klokkeklare forudsætning, at planteavlerne får lov til at udøve godt landmandskab og dermed, at de kommende forhandlinger om Vandmiljøplan III og implementeringen af Vandrammedirektivet ikke totalt blokerer for en fornuftig udvikling af dansk planteproduktion.

Reform vil omfordelene støtten

- I modsætning til kvægsektoren forventer vi, at reformen ikke vil betyde nogen væsentlig økonomisk forringelse for planteavlssektoren. Men der vil ske nogen omfordeling mellem bedrifterne, sagde Henrik Høegh.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vil blandt ske, fordi støtten bliver delt ud på et større areal end i dag. Blandt andet vil der for eftertiden blive givet støtte til arealer med grønsager samt lægge- og spisekartofler, som der ikke i dag er støtte til nu.

Frøstøtten endnu usikker

Hvis der sker en fuld afkobling af støtten til frø, vil det betyde en forskydning i konkurrenceevnen mellem frøarterne.

- For vi landmænd vil det sagt kort blot betyde, at vi skal justere vore kalkulationer og vælge afgrøder på et nyt grundlag. I gennemsnit vil vi få samme støtte som i dag, og den justering af afgrødevalget, der følger af støtteomlægningen, vil formentlig resultere i prisjusteringer, som gør, at afgrøderne også efter omlægningen vil blive dyrket dér, hvor de jordbunds- og klimatiske forhold er bedst for den enkelte afgrøde, mente formanden.

Han fastslog, at forudsætningen er, at kollegaer i de lande, danske planteavlere konkurrerer mest med, for eksempel på frøområdet, også vælger at afkoble støtten.

- Hvis de fastholder en høj kilostøtte til frøafgrøder, og vi kun får én generel præmie til frø, kan vi på trods af en stærk frøproduktion i Danmark ikke klare os i konkurrencen, sagde Henrik Høegh.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal have afklaret disse spørgsmål, før den endelige udformning af reformen kan komme på plads.Tekst til figur

- Vi ser gerne, at afkoblingen sker i 2005. Men det kræver, at skemaer og edb-systemerne til håndtering af afkoblingen er på plads.

- For vi vil ikke spille hasard med tidspunktet for udbetaling, som kan trækkes i et halvt år.

- Vi kan ikke leve med at få støtten for 2005 udbetalt i sommeren 2006. Så vil vi hellere vente med afkobling til 2006, fastslår Henrik Høegh over for MaskinBladet.

Dansk Landbrug har endnu ikke fået en tilbagemelding fra Fødevareministeriet på, hvornår man er klar med de tekniske løsninger, der skal til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores ønske er, at afkoblingen sker samtidigt i alle EU-lande, sagde fødevareminister Mariann Fischer Boel på Planteavlskongressen.Foto