Abonnementsartikel

En forretningsmand fra Kasakhstan vil opbygge egen mælkeproduktion - i forvejen har han en brødfabrik og et mejeri, som trænger til en kærlig hånd

Tågen har lagt sig tungt over byen Aksai i det nordlige Kasakhstan - tæt på grænsen til Rusland. Indbyggerne i den tidligere sovjetiske republik er ved at gøre sig klar til vinteren, som snildt kan banke temperaturerne ned på minus 30 grader.

For Bakhtygali Idgeev er denne frostklare vinterdag en mulighedernes dag. Dagen forinden var han blandt deltagerne ved et eksportfremstød i regionshovedstaden Uralsk arrangeret af Danmarks Eksportråd, og han var glad for at se, hvad den danske producent af malkeudstyr, S.A. Christensen & Co., kunne præsentere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det danske firmas eksportdirektør, Peter Vedel Taaning, er derfor Bakhytygali Idgeevs personlige gæst i Aksai - to timers kørsel fra Uralsk.

Peter Vedel Taaning skal være bindeled til Bahtygali Idgeevs store drøm.

Bakhtygali Idgeev er kasakisk forretningmand og ejer et gammelt og nedslidt mejeri i Burlir-regionen.

Tilbage i begyndelsen af 1990"erne købte et co-operativ udstyr til mejeriet - sælgeren var Kolding-gruppen.

År efter år har den lokale befolkning nydt godt af indkøbet i form af produkter fra mejeriet, der er stillet op i en trist hangar-lignende hal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er gennem tiden blevet hentet mælk fra lokale leverandører til forarbejdning - og fantasien har ikke fejlet noget. Mejeriudstyret var i stand til at producere smør, mælk, yoghurt og forskellige is-produkter.

Nedslidt udstyr

I dag har anlægget set sine bedste dage. Bakhtygali Idgeev viser sine danske gæster rundt i mejeri-containerne, og selv om han er født med et naturligt smil på sit omkring 55-årige ansigt, er det alt for tydeligt, at han er bedrøvet over at se sit mejeri i elendig forfatning.

- Mister Taaning, jeg har brug for din hjælp. Jeg kan ikke komme i kontakt med de danske firmaer, som har bygget mejeriet, indleder Bakhtygali Idgeev sin bøn på sit sparsommeligt indrettede kontor i en stor mennesketom betonbygning.

Bakhtygali Idgeev har boet i Kasakhstan gennem mange år og været vidne til både gode og dårlige tider. Det seneste årti - siden Sovjetunionens sammenbrud - har ikke ubetinget betydet fremgang for hans land.

- I midten af 1990"erne gik det rigtig skidt for vores land, hvor vi havde en frygtelig økonomisk krise, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 1997 købte han mejeriet i Aksai - dengang et af flere mejerier. Men den dystre økonomiske virkelighed har fået mange mejerivirksomheder til at lukke.

- Tidligere var der mange selskaber, der håndterede mælk. Men nu er der cirka fem-ti procent tilbage.

- Krisen betød også, at antallet af køer faldt markant i regionen. Tidligere havde vi 70.000 køer, men i dag er der kun 10.000 køer tilbage, fortæller Bakhtygali Idgeev.

Mange ansatte til lidt mælk

Mejeriets 37 ansatte forarbejder to ton mælk dagligt, og det er langt fra kapaciteten på 30 ton.

Bakhytygali Idgeev åbner døren ind til mejeribygningen og forklarer årsagen til den manglende udnyttelse af mejeriet:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har store problemer med at få reservedele, og smørproduktionen er vi stoppet med for længst, fordi vi ikke længere havde reservedele, fortæller Bakhytygali Idgeev.

Produktionen er yderligere presset af nedgangen i antallet af køer i regionen.

- De fleste af vores leverandører har to-tre køer og er tilfredse med det. Vi har forsøgt at fortælle dem, at det ville være bedre, hvis de fik flere køer, da det kunne gøre det lettere for os at indsamle mælken, men det har ikke nyttet noget, fortæller han.

Mejeriet har tankvogne til at indsamle mælken, men dårlig logistik og generelle vanskeligheder med at indsamle mælk fra en lang række små mælkeproducenter har fået Bakhytygali Idgeev til at satse på en alternativ løsning.

200 køer fra Rusland

Positive udmeldinger fra politisk side om at støtte og satse på landbruget i de kommende år har fået Bakhytygali Idgeev til at satse på sin egen farm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil opbygge en mælkeproduktion fra 200 køer, som vi vil købe i Rusland, siger han.

Bakhytgali Idgeev nærer et håb om, at en farm i tilknytning til mejeriet vil resultere i en bedre mælkekvalitet.

Ikke fordi der er noget i vejen med den nuværende mælkekvalitet, forsikrer han og fremviser et laboratorium i en af de mange containerne, hvori mejeriet er samlet.

Han fortæller, at de veterinære myndigheder en gang om måneden er på inspektion for at kontrollere mælkens kvalitet. Desuden foretages jævnlig kontrol af sygdomme blandt leverandørernes malkekøer.

Håbet med egen farm er også at få større mængder mælk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lav mælkeydelse

Han fortæller, at mælkeydelsen i Kasahkstan er omkring 3.000 kg EKM i gennemsnit, men Bakhytgali Idgeev har en fast tro på, at sine kommende køer kan bringes op i en kasakhstansk superliga.

- Jeg tror på en produktion, hvor hver ko producerer 4,5 til 6 ton EKM, og det kan lade sig gøre ved at producere ordentlig græs og give køerne kraftfoder, påpeger Bakhytgali Idgeev.

Hans tanker om kraftfoder og græs kommer ikke fra en uerfaren landmand.

Bakhytgali Idgeev kan således skrive mere end 20 år som underviser i foder og behandling af korn på et akademi i Kasakhstans hovedstad, Almaty, på visitkortet.

Låner 2.000 hektar jord

Indkøb af 200 køer kræver en vis økonomisk formåen, men hvor det i Danmark ofte er et problem at fremskaffe jord til nyproduktion, er kårene væsentligt lettere i Kasakhstan.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Politikerne er villige til at støtte privatiseringen i landbruget, og de har været positive over for mine tanker om at få min egen farm til mælkeproduktion, siger Bakhytgali Idgeev.

Positiv er i denne sammenhæng en mild underdrivelse. Burlir-regionen er ifølge mejeriejeren villig til at låne 2.000 hektar jord ud til hans kvægbrug.

- Jeg skal ikke betale for jorden i første omgang, men betale den i den takt, jeg er i stand til det. Hvis jeg har brug for mere jord, kan jeg også få det, siger Bakhytgali Idgeev og smiler et af sine smittende smil.

Foruden mejeri drives der på ejendommen en brødfabrik, og den kan også nyde godt af afgrøderne fra de kommende jordbesiddelser.

Det danske udstyr

Et mejeri i Kasakhstan kan være en god forretning, forsikrer Bakhytgali Idgeev. Han køber mælk fra sine omkring 80 leverandører for cirka 90 øre pr. liter og sælger den forarbejdede mælk for cirka 2,1 kroner pr. liter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nærliggende storby Uralsk samt Aksai, der har 40.000 indbyggere, er aftagere af Bakhytgali Idgeevs mælk. Står det til ham, kan fremtiden meget vel resultere i langt mere mælk.

Mens ønsket om egen farm fortsat er en drøm, der skal realiseres inden for kort tid, trænger problemer med manglende reservedele til mejeriet sig på, mens hans viser rundt på mejeriet.

Hans håb er, at den danske gæst vil formidle en kontakt til de relevante danske producenter af mejeriudstyr. For Bakhytgali Idgeev har ingen intentioner om at købe udstyr til mejeriet eller en kommende farm fra nabolandet Rusland, selv om det vil spare ham for en masse tid.

- Jeg vil ikke købe udstyret i Rusland. For det første er det meget dyrt, og for det andet er det ikke af en særlig høj kvalitet. Desuden har jeg stor erfaring med dansk udstyr til mejeribruget, og ved, at det fungerer fint, siger Bakhytgali Idgeev, der selv har oplevet Danmark på tætteste hold under et besøg i 1993. :