Brasiliens dage som leverandør af GMO-frie sojabønner synes talte. I november godkendte begge parlamentets kamre en lov, der tillader dyrkning af GM-soja og salg af afgrøden i vækstsæsonen 2003/2004. Allerede i september 2003 udstedte præsident de Silva et dekret, der tillod såning af GM-udsæd.

Men loven sigter alene på at lovliggøre de lagre af GM-udsæd, dyrkerne allerede ligger inde med. Det er fortsat ulovligt at handle med GM-udsæd i landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at sikre, at der kun bliver sået eksisterende GM-udsæd, skal dyrkere, der ønsker at så den, registrere sig hos myndighederne.

Og det har 82.650 dyrkere gjort, inden fristen udløb den 9.december, oplyser Brasiliens landbrugsministerium. Ifølge disse tal vil 2,4 mio. hektar blive tilplantet med GM-soja. Det svarer til cirka 12 procent af soja-arealet.

Store ulovlige arealer

Men den virkelige GM-andel bliver snarere 30 procent i stedet for 12 procent, skønner landbrugsministeriet. Dermed vil mere end halvdelen af landets GM-soja blive dyrket illegalt – formentlig fordi man vil undgå at betale forædlingsafgift.

Trods GMO-forbuddet har ulovlig avl af GM-udsæd længe fundet sted i Brasilien. Der er i sagens natur ikke betalt forædlingsafgift på denne udsæd. Det fik Monsanto til at indrykke annoncer, hvori man opfordrede dyrkerne til at betale forædlingsafgiften frivilligt.

I slutningen af november 2003 blev 8.200 ton formodet ulovlig GM-udsæd pågrebet af lokale fødevaremyndigheder. Dyrkere og andre, der ligger inde med ulovlige såsædspartier med salg for øje, risikerer bøder og at blive pålagt at betale for fjernelse af såsæden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et sort marked for udsæd

Hele 80.700 af de registrerede dyrkere kommer fra delstaten Rio Grande do Sul, der er Brasiliens tredje største producent af sojabønner.

Staten er også kendt for at have det største sorte marked for GM-udsæd. Her har de registrerede dyrkere anmeldt 2,18 mio. hektar.

I delstaten Mato Grosso, der har det største areal med sojabønner, har kun fire dyrkere meddelt, at de vil dyrke beskedne 800 hektar GM-soja.

Mange små dyrkere har meldt sig til at dyrke GM-soja, fordi de kan se en fordel i arbejdslettelsen. Dermed er frigivelsen af GM-bønnerne ikke kun til fordel for de store producenter, som modstanderne ellers hævder.

Miljøorganisationer i oprør

Miljøorganisationerne er oprørte over tilladelsen til GMO-dyrkning, som de mener er politisk. Og Brasiliens venstreorienterede præsident, Luiz Inacio Lula de Silva, har da også haft sine problemer med at forklare både dette og andre uortodokse skridt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den tidligere fagforeningsleder de Silva blev af sine egne beskyldt for at have givet efter for pres fra de magtfulde landbrugs-eksportører.

Kritikerne er tilsyneladende ikke klare over, at det var en forbundsdomstol, der i august suspenderede forbuddet mod GM-soja. I slutningen af september udsendte de Silva et dekret, der giver den midlertidige tilladelse til såning af GM-soja, og i løbet af oktober ophøjede parlamentet dekretet til lov.

Beslutningen var ikke været let men nødvendig, har de Silva flere gange ladet forstå.

- Jeg vil ikke destruere GM-udsæd, når der er folk, der sulter.

- Der findes ikke en mere autoritær opførsel, end når nogle få mennesker ønsker, at deres interesser skal herske over flertallet af Brasiliens befolkning, sagde de Silva i slutningen af november, da der blev givet tilladelse til anlæg af en ny 1.000 km lang vej gennem den sydlige del af Amazonas-regnskoven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vejprojektet skal rette op på den mangel på infrastruktur, som talrige rapporter har udpeget som en væsentlig hindring for landdistrikternes udvikling og i sidste ende eksporten af landbrugsprodukter – ikke mindst sojabønner.

Men miljøorganisationerne frygter, at vejen i stedet vil øge den illegale hugst af tømmer.

Forbud skabte kaos i eksporthavn

Kort tid efter præsidentens dekret, der i september tillod såning af GM-soja, lavede landbrugsministeriet et tillæg, der gjorde det muligt for delstaterne selv at bestemme, hvorvidt de ville bevare forbudet.

Delstaten Parana, der er landets næststørste sojabønne-producent, benyttede denne mulighed til at indføre et forbud mod GM-soja, som trådte i kraft 27. oktober 2003 og skulle vare indtil 2006. Loven forbød såning, handel med og transport af GM-soja.

Allerede i ugen op til lovens ikrafttræden stoppede og tilbageholdte Paranas myndigheder alle lastbiler, som ikke kunne fremvise en attest for, at deres last var GMO-fri. Det førte i slutningen af oktober til et kaos i Parana, hvor 400 lastvogne blev tilbageholdte og truede med at smide deres last på stedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Paranas forbud mod GM-soja medførte også et forbud mod eksport af GM-soja fra delstatens havn i Paranagua, som er Brasiliens største eksporthavn for sojabønner. I slutningen af oktober meddelte Paranas fødevaremyndigheder, at der skulle tages prøver af de 70.000 ton, der lå oplagret på havnen.

Al eksport blev indstillet i den uges tid, det tog at tage prøverne. Det viste sig, at 98 procent af den oplagrede soja indeholdt GMO’er. I løbet af et par uger blev den oplagrede soja flyttet til offentligt ejede siloer andre steder.

Paranas guvenør Roberto Requiao er bror til Eduardo Requiao, der er chef for havnen i Paranagua

Dyrkere trodser forbud

Trods Paranas – midlertidige - forbud mod GM-soja har 574 dyrkere meddelt, at de vil tilså i alt 25.845 ha med GM-soja.

- Paranagua løber en stor risiko. Mange penge og mange anstrengelser går tabt, hvis dette skridt viser sig at være forkert, citerede Reuters en analytiker for at sige i slutningen af oktober.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eksportforbuddet fik Brasiliens regering til – sammen med en række eksportører og producentforeninger – at undersøge muligheden for at afskibe GM-sojaen fra andre havne.

Paranas forbud fik også to soja-organisationer, der stod over for trusler om store tab, til at skrive et rasende protestbrev til præsidentens stabschef. Og højre-partiet Liberal Front Party indklagede Parana for forbundsdomstolen for at have vedtaget et forbud, der ikke var grundlag for i forfatningen.

Forbud underkendt af højesteret

Og anstrengelserne bar frugt. Midt i december blev Paranas forbud tilsidesat af Brasiliens højesteret, der fandt, at Parana ikke havde bemyndigelse til at tilsidesætte den føderale regerings lovgivning på området.

Retten suspenderede Paranas GMO-forbud på ubestemt tid, indtil retten tager endelig stilling til spørgsmålet.

Tvivlsom merpris for GMO-fri soja

Paranas guvernør Roberto Requiao mener, at Brasilien kunne forvente at opnå en merpris på op til 20 procent for GMO-fri soja. Men mange tvivler på, at dette reelt er muligt – blandt andet landets tidligere landbrugsminister, Marcus Vinicius Pratini.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg ventede på den nyhed om en merpris i mine fire år som minister. Men jeg så kun merprisen for økologisk produktion i små mængder og til priser, der knap kunne dække omkostningerne, sagde Pratini i november 2003.

Analytikere mener, at det er en illusion at tro, at Brasilien kan opretholde en adskillelse mellem GM- og GM-fri soja.