Der er flere markante personligheder på programmet, når Landbo Midt holder seminar for svineproducenter på foreningens center i Viborg.

Programmet, der løber fra klokken 9 til klokken 16, indledes af svineproducent Peter Goul, Salling, og Jan Dahl, Landsudvalget for Svin, der taler over emnet PMWS.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svineproducent og næstformand i Landsudvalget for Svin, Lindhart Nielsen, taler om svineproduktion om fem år og stiller spørgsmålet: Hvad vil politikerne.

Lugt og emission er overskriften for indlæggene fra Karl Krogshede, Skov, og Poul Petersen, Landsudvalget for Svin.

Efter en frokostpause fortsætter Stine Hjarnø, Landskontoret for driftsøkonomi og Mogens Bækgaard, Midtjysk Svinerådgivning, med at tale over emnet Stordriftsfordele i svineproduktion.

Indlægget efterfølges af Svend Jørgensen Jensen fra Henton Børsmæglerselskab, der vil giver sit bud på renter, foderpriser og svinenoteringen for de kommende måneder.

Arrangementet afrundes af svineproducent Kent Skaaning, der taler over emnet Nøglen til succes - vælg fra!