Abonnementsartikel

Svineproducenterne Aase og Ove Hansen ved Karup modtog Landbrugets Sikkerhedspris 2004 på Agromek i Herning

Det var en glad Ove Hansen, der tirsdag 20. januar sammen med sin lige så smilende hustru, Aase Hansen, modtog Landbrugets Sikkerhedspris 2004 på Agromek i Herning.

Og Ove Hansen rakte med det samme sikkerhedsprisen, en check på 20.000 kroner, videre til Aase Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har gjort meget for sikkerhed og arbejdsmiljø

- Ove og Aase Hansen tildeles prisen for deres initiativer og forudseenhed med at skabe en sikker arbejdsplads, hvor der også er gjort meget for arbejdsmiljøet på længere sigt, sagde Gert Karkov.

- Der er også tænkt på de ansattes ve og vel, idet der på gården er særskilte faciliteter som for eksempel en god frokoststue med blandt andet køleskab og kaffemaskine, sagde han.

Ove og Aase Hansen har eksempelvis installeret startkontakten til gyllepumpen, så den befinder sig lige ud for traktoren. Derved undgås ophold i nærheden af gyllevognen og dens hjul, og det mindsker risikoen for ulykker, når gyllevognen skal fyldes.

- Vi har satset meget på at forbedre arbejdssikkerheden i landbruget. Og vi ser nu nogle resultater, fordi antallet af dødsulykker i landbruget er faldende, sagde Gert Karkov på Agromek i Herning.