Abonnementsartikel

En gennemsnitlig planteavler med 140 hektar mister årligt 35.000 kroner på grund af for lave normer på kvælstof

Smertegrænsen for, hvor lidt gødning landmanden må tilføre planterne, er overskredet.

Formanden for Landsudvalget for Planteavl, gdr. Henrik Høegh, krævede på Landsplanteavlsmødet 12. januar 2004, at lovgivningen skal ændres, så landmændene får en samlet kvælstofkvote, der svarer til udbyttet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu har landbruget mere end levet op til kravene i Vandmiljøplan II. Når myndighederne gør det samme, vil der være plads til, at vi igen kan tilfredsstille afgrødernes behov for kvælstof.

Opgørelser viser, at en gennemsnitlig dansk planteavler i dag høster tre hkg korn mindre på hver hektar på grund af den politisk fastsatte underforsyning af afgrøderne med kvælstof.

Og for en gennemsnitlig planteavler på 140 ha betyder et årligt tab på 35.000 kroner, eller omkring 20 procent af driftsresultatet.

Kræver forbedringer

- Vi er nødt til at få øgede normer for tildeling af kvælstof, hvis danske planteavlere skal klare sig i den internationale konkurrence på kornmarkedet.

- Sammenlignelige produktionsvilkår er nødvendige, slog Henrik Høegh fast i sin beretning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Målet for Vandmiljøplan II bliver kun nået, fordi landbruget har mere end opfyldt sin del af planen, mens myndighederne halter bagefter med etableringen af våde enge.

Henrik Høegh forlangte fra talerstolen, at der bliver plads til forbedringer for landbruget, når de sidste arealer med våde enge kommer med.

- Som planteavlere ser vi rimelig optimistisk på fremtiden. Men under én klokkeklar forudsætning: At vi får lov til at udøve godt landmandskab, og at de kommende forhandlinger om Vandmiljøplan III ikke blokerer for en fornuftig udvikling af dansk planteproduktion, lød det fra Henrik Høegh.

Vil beholde uvildige forsøg

Planteavlskonsulenternes markforsøg - Landsforsøgene - gennemføres uafhængigt af kommercielle salgsinteresser. Det sikrer, at dansk landbrug er konkurrencedygtigt.

- Det er vigtigt, at landbruget konstant er opdateret med ny viden samtidig med, at vi justerer den viden, vi har i forvejen. Desuden skal vi på et kvalificeret grundlag være i stand til at vurdere værdien af nye produkter, der falbydes på markedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det gælder ikke mindst om hvor lidt hjælpestof, vi kan nøjes med. Formålet med denne sidste del er både at sikre, at landmanden ikke har unødigt store udgifter samt at imødekomme samfundets krav om, at der ikke bliver brugt flere miljøfremmede stoffer, end nødvendigt, lød det fra chefkonsulent Carl Åge Pedersen på Landsplanteavlsmødet.

Lad ikke ræven vogte gæs

I udlandet er det i langt højere grad end i Danmark de firmaer, der sælger gødninger og plantebeskyttelsesmidler, der udfører forsøgsarbejdet. Carl Åge Pedersen benyttede lejligheden til at hæve den ideologiske fane højt:

- Det er utrolig vigtigt, at forsøgene udføres helt uafhængigt af salgsinteresser. Det vil kræve meget stor viljestyrke hos et kommercielt firma at udføre et forsøgsarbejde, der har til formål at mindske omsætningen i egen butik.

- Det vil også kræve en meget høj moral af en sælger af et produkt, hvis vedkommende skal gøre en stor indsats for at få offentliggjort resultater, der viser, at køberen ikke får nytte af at købe et produkt, man har på hylden.

- To af de helt grundlæggende principper bag Landsforsøgene er, at forsøgsplaner bliver udarbejdet i fuld åbenhed og efter drøftelse med alle, som har interesse i de undersøgte spørgsmål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men den endelige planlægning og gennemførelsen af forsøgene foregår uafhængigt af salgsinteresser. Desuden offentliggøres samtlige resultater - også de resultater, der ikke viser nogen gunstig effekt af de afprøvede midler, pointerede Carl Åge Pedersen.

Han mente, at landbrugets forsøgsvirksomhed er mere troværdig end meget af den forskning, som industrien køber sig til hos diverse forskningsinstitutioner. Her bestemmer den virksomhed, der har rekvireret forskningen, hvad der skal offentliggøres.