Abonnementsartikel

Den hollandske producent af vertikalblandere og fodringsudstyr, Trioliet, har fået nye ejere.

Liet-familien, som tidligere ejede Trioliet, har sammen med hollandske Rabobank overtaget alle aktierne fra Netagco Group B.V. Således går Trioliet tilbage til at være en familieejet virksomhed.

Formålet med handlen er at konsolidere virksomhedens position som en af de førende inden for udvikling og fremstilling af fodringsudstyr til kvæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stiftet af tre brødre

Cees Liet stiftede Trioliet sammen med tre brødre for mere end 50 år siden. Deraf stammer fabrikkens navn Trio-Liet.

Efter at have udviklet den U-formede siloblokskærer i 1983 solgte familien Liet-fabrikken. I de mellemlæggende år har Cees Liet arbejdet med udvikling inden for fodringsudstyr. Med købet af Trioliet er Cees Liet tilbage, hvor det hele startede for mange år siden.

Trioliet-fabrikken er beliggende i Oldenzaal i Holland, og hører til blandt verdens førende inden for udvikling og fremstilling af siloblokskærere samt vertikalblandere og andet fodringsudstyr.

Fabrikken har en årlig omsætning på over 30 millioner euro og beskæftiger mere end 120 personer.

Modtages positivt

Hos Stenderup Maskiner A/S ser man positivt på det nye ejerskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I Trioliet-produkterne har vi et stort og bredt sortiment, ligesom det er en udfordring at være importør og forhandler af nogle af markedets førende produkter.

- Ligeledes ser vi frem til det fremtidige samarbejde med Trioliet omkring produktudvikling og introduktion af nye produkter, oplyser Mogens Jensen, Stenderup Maskiner A/S