Abonnementsartikel

Hvis man i forbindelse med et byggeprojekt gerne vil anvende lokale håndværkere og samtidig ønsker de fordele, der er ved totalentrepriser, er et tidligt udbud i fagentrepriser et alternativ

Fremskudt udbud kombinerer fordelene fra totalentrepriseudbud og fagentrepriseudbud, men bruges ifølge rådgivende ingeniør Ole D. Knudsen alt for lidt.

Han driver Holmgårde Ingeniørkontor ved Ringkøbing og mener, at især landmænd bør have øje for udbudsformen, som også kaldes tidligt udbud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en attraktiv udbudsform for landmænd, fordi den for det første sikrer, at prisen har været i udbud og dernæst giver den mulighed for at bruge den lille håndværker eller entreprenør til store opgaver, forklarer Ole D. Knudsen.

Han mener, at det tangerer det uansvarlige, hvis man som bygherre ikke har sikret, at prisen har været i udbud ved større projekter.

- Og hvis man bare ringer til en totalentreprenør, er det i virkeligheden en voldsom tillidserklæring, siger han.

Totalentreprise er nemt

Ole D. Knudsen er klar over, at mange landmænd foretrækker at hyre en totalentreprenør, fordi de dermed kan koncentrere sig om den fortsatte drift og alle de praktiske forberedelser i forbindelse med, at for eksempel en ny stald skal sættes i drift.

Dertil kommer, at mange landmænd ifølge Ole D. Knudsen sætter pris på, at de først skal begynde at betale, når der sættes en spade i jorden i modsætning til, hvis de har udbudt byggeriet i fagentrepriser, hvor en stor del af teknikerarbejdet er udført inden udbuddet og derfor skal betales, inden der overhovedet er flyttet en skovlfuld jord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han gør opmærksom på, at det kan være svært umiddelbart at sammenligne priser fra forskellige totalentreprenører, fordi de har forskellige staldkoncepter.

Men hvis landmanden vælger at sende totalentreprisen i udbud, kræver det kun et skitsemateriale, som er relativt billigt at udarbejde. Totalentreprenøren sætter så sine egne teknikere til at udarbejde et projekt, som opfylder skitserede funktionskrav.

Udbud af en fagentreprise forudsætter derimod en langt større detaljeringsgrad, som betyder, at den enkelte håndværksmester og entreprenør kan beregne ret præcist, hvad prisen bliver.

Samme udgift

Ifølge Ole D. Knudsen er der stort set det samme antal teknikertimer i forbindelse med begge udbudsformer, hvis de gøres op i den sidste ende.

Men ved en totalentreprise er det totalentreprenørens tekniker, som man betaler for timeforbruget. Hvis man for eksempel hyrer en rådgivende ingeniør, har man hyret sin egen mand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udbud af fagentrepriser giver også de lokale håndværksmestrer mulighed for at byde på opgaven, og det kan der være mange gode grunde til, at man ønsker, mener Ole D. Knudsen.

Han nævner kendskab og tillid til de lokale håndværkere som en væsentlig grund, samt at det ofte er dem, der efterfølgende bruges til vedligeholdelsesarbejde.

Han påpeger, at de færreste lokale håndværksmestre dog har mulighed for at deltage i et udbud af en totalentreprise. Desuden har de fleste totalentreprenører faste sjak til at udføre byggeriet, og også derfor er det vanskeligt at lade de lokale håndværkere komme i betragtning.

Kombination af fordele

Hvis man ønsker fordelene ved at udbyde fagentrepriserne, men ikke ønsker at foretage en stor investering i teknikertimer, inden byggeriet reelt går i gang, kan man kombinere fordelene ved udbud af henholdsvis fagentreprise og totalentreprise.

Det er her fremskudt udbud kommer ind i billedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fælles for fremskudt udbud og totalentrepriseudbud er, at man sikrer, at prisen har været i udbud, og at man ved, hvad man får til hvilken pris, før man går i gang med at bruge penge.

Udgangspunktet for fremskudt udbud er et overordnet materiale, der minder om det materiale, der udarbejdes ved totalentrepriser. Det hyrer man en tekniker eller rådgivende ingeniør til at klare.

- Det er overordnet og skitserer materialevalg. Man kan kalde det et skitseprojekt med en detaljering, så funktionskrav er opfyldt. Og så man kan se, hvor for eksempel tag og mur skiller. Så er det op til for eksempel tømreren at detailplanlægge, siger Ole D. Knudsen.

- På den måde har man overført fordelene ved totalentrepriseudbud til fagentrepriseudbud.

- Det udarbejdede materiale sender man til seks-otte håndværkere, og så vælger man de to-tre, som man ønsker efter en vægtning af pris og funktion, forklarer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Egen eller entreprenørs mand

Indtil dette tidspunkt har den hyrede tekniker kun udarbejdet et skitseprojekt. Derefter færdigprojekterer han med de enkelte entreprenører/håndværkere.

Det svarer til proceduren hos totalentreprenøren, når han har fået en opgave. Han har blot en tekniker ansat, som kan samle trådene hos entreprenørens egne håndværkere.

- Forskellen er i virkeligheden, om teknikeren skal være entreprenørens mand, eller om han skal være ens egen. Omkostningerne er stort set ens, uanset hvem der laver arbejdet. Men hvis man vælger en rådgivende ingeniør, har man indflydelse, siger Ole D. Knudsen.

Men han mener, at landmænd typisk er meget praktisk anlagte, og praktikere har ofte svært ved at vurdere, hvad de får for at hyre teknikerhjælp.

- De glemmer ofte, at dokumentationsarbejde med videre skal laves under alle omstændigheder. Det er kun et spørgsmål om, om det er entreprenørens mand eller ens egen mand, der laver arbejdet, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afliver myter

Ole D. Knudsen vil gerne aflive nogle af de fordomme, han møder om rådgivende ingeniører. Først og fremmest, at de skulle være meget dyre.

- Mange forestiller sig, at en rådgivende ingeniør er en dyr mand. Men der er prisforskelle, og man skal vælge efter behov. Vi er gode til at skrue projekter sammen og få rigtige tilbud ind, kontrollere håndværkerne og sikre, at bygherren får det, han vil ha". Vi har bred viden, og det er afgørende at kunne strikke et projekt sammen. Det er vi gode til, og det er de fleste rådgivende ingeniører, medmindre de har specialiseret sig i en niche, siger han.

Nogle rådgivende ingeniører er gode til at bygge broer eller operahuse, og det er ifølge Ole D. Knudsen ikke dem, man skal henvende sig til, når man for eksempel skal bygge en svinestald.

- Vi bor på landet og vil også gerne lave projekter for landbruget, siger han.

Holmgårde Ingeniørkontor beskæftiger tre ingeniører og arbejder med traditionelle bygge- og anlægsprojekter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi arbejder med byggeri hele vejen rundt. For eksempel arbejder vi for tiden med totalentreprise for Arla, som vi har lavet en del projekter for. Vi har også lavet en del svinestaldsprojekter. Og vi er i gang med et barmarksprojekt til 500 søer med produktion af syvkilos grise på Lolland i et miljøfølsomt område, hvor der desuden mangler tradition for animalsk produktion. Og vi har lavet alle projekter vedrørende rensningsanlæg igennem fem år i Ringkøbing Kommune.Foto:

Ole D. Knudsen er opvokset på landet, og i 10 år drev han landbrug fra gården, hvor ingeniørkontoret i dag har til huse, men i dag er jorden solgt fra.

På syvende år har han andel i en lettisk planteavlsbedrift på over 1.000 hektar. Ifølge Ole D. Knudsen var projektet det første danske landbrugsprojekt i Letland. Her er han hovedaktionær, og har han det overordnede ansvar for bedriften. En dansk driftsleder, som også er med i ejergruppen, står for den daglige drift og skal nu i gang med sin sjette sæson.