Færre stole til landmændene og flere til at varetage de offentlige interesser. Det er blandt andet konsekvenserne af, at sammensætningen af landbrugets fondsbestyrelser bliver markant ændret efter en lovændring, som trådte i kraft 1. januar 2004.
Lovændringen betyder, at bestyrelserne for produktionsafgiftsfondene bliver suppleret med medlemmer, som udpeges af Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd. Disse organisationer skal sidde på en tredjedel af pladserne i bestyrelserne og skal udtale sig i fællesskab ved udpegningen af bestyrelsesmedlemmer.
De øvrige to tredjedele af pladserne i disse fonde besættes af repræsentanter for producent- og brancheorganisationer, som skal udtale sig i enighed i forbindelse med udpegningen.
Den nye lov fastsætter endvidere, at bestyrelserne for Promilleafgiftsfonden for landbrug sammensættes af seks repræsentanter for erhvervssiden og fem fra det offentlige. Her skal Landbrugsraadet samt repræsentative producent- og brancheorganisationer (herunder også økologiske producenter) udtale sig i enighed i forbindelse med udpegning af medlemmer til bestyrelsen.
For de offentlige repræsentanter gælder det samme som ved udpegning af bestyrelsesmedlemmer til produktionsafgiftsfondene.
Bestyrelserne udpeges for perioder på fire år ad gangen.
Med lovens bestemmelse om, at der skal være enighed i landbruget ved udpegningen af medlemmerne til bestyrelserne for fondene, er der lagt op til et internt slagsmål i landbruget.
Blandt deltagerne i slagsmålet er Landbrugsraadet, Dansk Landbrug, Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd, Mejeriforeningen, Landsforeningen af Danske Svineproducenter og Økologisk Landsforening.
Det forventes, at der til produktionsafgiftsfondene skal udpeges bestyrelser på enten 12 eller 15 medlemmer afhængig af, hvilke fonde det er.
Vi skal være enige
- I princippet har du ret i, at vi kan komme i en situation, hvor vi ikke kan komme med en enig indstilling til fødevareministeren, så landbrugets medlemmer af fondene skal udpeges af ministeren.
- Men jeg tror da, at vi kan blive enige ved at snakke med hinanden, siger Bent Claudi Lassen til MaskinBladet.
Han forklarer, at der i forbindelse med besættelse af bestyrelsesposterne i Svineafgiftsfonden skal findes enighed mellem Danske Slagterier, Danish Crown, Tican, Danske Svineproducenter, Dansk Landbrug, Vognmandsgruppen og Landsudvalget for Svin.
Claudi Lassen påpeger, at der ikke står i loven, at brancherne og producentorganisationerne hver skal have hver en tredjedel af pladserne i bestyrelserne.
- Men vi har talt om, at sådan skal det være, siger han.
Når der skal skelnes mellem, hvor man kommer fra, bliver det efter Claudi Lassens mening ud fra, hvem man er indstillet af. Hvis man indstilles fra Danske Slagterier, er det som brancherepræsentant, og hvis det er fra Danske Svineproducenter, er det som producent.
Økologerne kun delvist tilfredse
Økologisk Landsforening hilser loven velkommen, men mener dog, der også er malurt i bægeret.
I produktionsafgiftsfondene vil Økologisk Landsforening få mulighed for at udpege medlemmer i alle relevante fondsbestyrelser.
Økologisk Landsforening er skuffet over, at det ikke er lykkes at ændre på finansieringen af Fonden for Økologisk Landbrug. Pengene kommer i dag fra promilleafgiftsfonden, hvis indtægt kommer fra salget af pesticider.
Foreningen finder det paradoksalt, at jo mere succes økologisk landbrug har, jo færre midler vil der tilfalde Fonden for Økologisk Landbrug.
I forbindelse med gensplejsede afgrøders forventede indtog i Danmark, vil fødevareministeren med den nye lov i hånden desuden kunne pålægge promilleafgiftsfondene at udbetale erstatning til økologiske landmænd, som får deres afgrøde forurenet med GMO. En praksis, som Økologisk Landsforening tager stærkt afstand fra.
- Det er helt uforståeligt, at alle landmænd nu kan komme til at betale for GMO-dyrkernes forurening. I arbejdet med en sameksistensstrategi har det hidtil været et princip, at det er GMO-dyrkeren, der er ansvarlig for skader på andres landbrug og afgrøder, siger Knud Erik Sørensen, formand for Økologisk Landsforening.
Ikke nok åbenhed
Økologisk Landsforening ærgrer sig desuden over, at Socialdemokratiets forslag om mere åbenhed om fondenes arbejde ikke slap igennem lovmaskineriet.
Forslaget indebar blandt andet, at fondene skulle offentliggøre ansøgningsfrister og en oversigt over modtagere af fondenes midler, men et snævert flertal bestående af Venstre, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti valgte at stemme forslaget ned.
- Det er bekymrende, at der ikke kan skaffes politisk opbakning til et så åbenlyst fornuftigt forslag. Landbrugets fonde er jævnligt i mediernes søgelys. Derfor er større åbenhed den eneste udvej.
- Men selv om ministeren ikke kan pålægge fondene større åbenhed, så håber jeg, at fondsbestyrelserne selv vil gå foran og vise den åbenhed, som bør give fondene mere medvind i medierne, siger Knud Erik Sørensen.
