Hveden er stadig den afgrøde, der beslaglægger flest hektar i marken hos Egeskov Land- og Skovbrug. Men det er ikke længere næsten eneste afgrøde i sædskiftet.
- Det er vores mål at have et mere alsidigt sædskifte og fordele arbejdet bedre, så vi undgår ekstreme spidsbelastninger, fortæller Bo Jensen, driftsleder på godset.
Før han kom til i 2002 var hveden næsten eneherskende sammen med dyrkning af et mindre areal med vårbyg.
- Denne strategi førte til, at vi har goldfodsyge i næsten alle marker undtagen i de foragre, hvor der var brak.
En ændret dyrkningspraksis har ført til, at hvor der før var to afgrøder, er der nu otte forskellige afgrøder i sædskiftet.
Den alsidige markplan
Hvede er stadig den dominerende afgrøde med 330 hektar til høst i 2004.
Der er kontrakt med Dlg om konceptavl af brødhvede, og arealfordelingen er 228 hektar Grommit og 102 hektar Kris.
- Vi har fremavl af vårbyg på 157 hektar, og i 2004 er det Prestige, vi dyrker, fortæller Bo Jensen.
I de 145 hektar bliver der udlagt rajgræs til frøhøst, og det bliver sorterne Numann og Capri.
Vinterraps fylder noget mindre i sædskiftet med kun 73 hektar med hybridsorten Elan, mens Capri rajgræs på kontrakt med DLF beslaglægger 116 hektar.
- Vi er glade for rajgræs i sædskiftet, og i 2003 høstede vi tæt ved 1.650 kg renvare i Numann. Så det er desuden en afgrøde, som giver et godt dækningsbidrag, siger Bo Jensen.
I 2004 bliver der 46 hektar med strandsvingel, hvor sorten er Southern Comfort, og dette areal er også i kontrakt med DLF.
- Med Jensen Seeds har vi to kontrakter på frø, fortæller Bo Jensen.
Den ene kontrakt omfatter 20 hektar med spinat, og i 2003 blev der høstet 2.250 kg spinatfrø pr. hektar, og dermed var det den afgrøde, der gav det bedste dækningsbidrag det år.
Den anden kontrakt er på 3,0 hektar med purløg til frø.
Mindste areal er 1,0 hektar med jordbær, som blev solgt til lokale brugsforeninger og de mange besøgende på godset.
Omkostningerne bragt i bund
- Vi har optimeret på en lang række punkter, og vi er nået dertil, hvor omkostningsjagten er overstået, konstaterer Michael Ahlefeldt-Laurvig Bille, der ejer Egeskov Land- og Skovbrug.
Et at de punkter, som er optimeret kraftigt, er brugen af maskinerne.
- Hver traktor skal køre over 1.000 timer, og mejetærskeren skal klare alle hektarerne. I 2002 høstede vores Claas Lexion 480 tæt ved 1.000 hektar, og i 2003 høstede den 750 hektar, fortæller godsejeren.
Med skiftet af traktorpark (se omtalen i MaskinMarkedet i denne udgave af MaskinBladet) fra en bælte- og to hjultraktor til tre hjultraktorer er mulighederne for optimering opbrugte.
- Vi skiftede også vores 10-furede plov ud med to seks-furede plove, og vores fire meter Väderstad er skiftet til fordel for et seks meter Amazone AS 602-2 kombisæt med såmaskine, fronttank til udsæd, en Fiona Grassbag til at så græsfrø og en rotorharve, siger Bo Jensen.
Det bliver den nye Fendt 930, der skal køre med såsættet, når forårsarbejdet sætter ind, mens de to Fendt 818 skal køre med plovene, sprøjten, gødningssprederen og de øvrige redskaber.
Jordbær som mærkevare
- Når vi ikke kan sænke omkostningerne yderligere, er vi nødt til at se på mulighederne for at gøre noget andet for at fastholde indtjeningen eller øge den, siger Michael Ahlefeldt-Laurvig Bille.
Den filosofi førte til, at der i 2003 blev dyrket en hektar med jordbær, og i 2004 er det meningen at udvide arealet til to hektar.
- Vi har et navn, man kan bruge i forbindelse med markedsføring af kvalitetsprodukter.
- På den måde kan vi lave mærkevarer, og det vil vi prøve med jordbærrene, siger Michael Ahlefeldt-Laurvig Bille.
I 2003 var der ansat seks plukkere og en til at veje bær, så den ene hektar beskæftigede i alt syv ansatte i jordbærsæsonen.
- Vi planter jordbærrene i maj måned, og når planterne har en rodhals med en diameter over 15 mm, kan man høste jordbær samme år på dem, forklarer driftslederen.
Der bliver plantet fem sorter med forskellig tidlighed, og det giver en sæson på mellem syv og otte uger. Rækkeafstanden er en meter.
- Der er mange meninger om netop rækkeafstand i jordbær, og diskussionen hænger blandt andet sammen med plukningen, siger Bo Jensen.
Han er efter en sæson blevet klar over, at det er et enormt arbejde at passe jordbær, og at en god økonomi ikke kommer af sig selv.
Gøder ad to gange
Gødskningen skal ske i flere omgange, idet der i 2004 både skal anvendes en 5-7-25 NPK-gødning med svovl, en N-32 med fosfor og en ren N34-gødning fra Litauen samt gylle og halmaske.
- Vi har en gylleaftale med en nabo, som aftager vores halm til forbrænding. De 4.000 kubikmeter gylle rækker til 125 hektar, og på dette areal og efter græsfrø bliver der ikke grundgødet med NPK, men med svovlsur ammoniak, som kan dække behovet for svovl.
Gyllen bliver lagt ud med en 24 meter slangeudlægger uden omkostninger for Egeskov.
Udbringning af handelsgødningen sker med en Amazone 24 meter liftophængt Superjet bomspreder, som ikke produceres mere.
- Vi skal sørge for at starte i god tid for at være rettidige med såvel NPK-gødningen som kvælstoffet, siger Bo Jensen.
Bomsprederen kræver også en del vedligehold, men den har den fordel, at den ikke overlapper eller spreder ud over skel.
Halmaske er en ny gødning
- Som noget nyt skal vi til at modtage halmaske fra det lokale forbrændingsanlæg, og derfor vil vi ændre gødningsplanen.
- Vi skal modtage 200 ton halmaske hvert år, og det giver mulighed for at gøde 100 hektar, idet vi giver to tons pr. hektar hvert tredje år. Det dækker behovet for kali, forklarer Bo Jensen.
Hvor der udbringes halmaske, gødes der med N-32 med fosfor.
- På dette areal mangler vi svovl i gødningen, men der findes ikke en NP-gødning med svovl i, konstaterer Bo Jensen.
Egeskovs samlede N-kvote er på 125 tons, og Bo Jensen laver selv gødningsplanen, som han får tjekket af en planteavlskonsulent hos Patriotisk Selskab.
Sprøjter efter behov
I maskinparken indgår en Lindus trailersprøjte med en 24 meter luftassisteret bom og en 7.000 liters tank.
- Vi er nødt til at have en luftassisteret sprøjte, eller kan vi ikke nå rettidigt over arealerne, siger Bo Jensen.
I vinterhvede bliver ukrudtet bekæmpet om efteråret og eventuelt suppleret om foråret efter behov.
- I efteråret bruger vi en blanding med 0,6 liter Stomp, 0,3 liter Boxer, 0,1 liter Oxitril og 0,02 liter DFF pr. hektar, fortæller Bo Jensen.
Manganmangel var ikke været noget problem i efteråret 2003, men på de lettere jorder, hvor rajgræs er forfrugt, bliver der taget mangan med i foråret.
Markerne er meget forskellige i bonitet og veksler fra JB 8 til JB 4 JB 8 dog kun i pletter.
- På Fjeldebro, som vi også driver, er jorden sværere end her på Egeskov, siger Bo Jensen.
Mod svamp i vinterhvede og byg bliver der sprøjtet to til tre gange afhængig af sort og svampetryk. Behovet bliver vurderet ved eftersyn i marken.
- Vi er meget opmærksomme på den resistens, der er ved at opstå over for strobiluriner, så vi passer på ikke at gå for langt ned i dosering.
Der bliver anvendt 130 liter vand pr. hektar, og det svarer til, at en tankfuld med 6.800 liter rækker til godt 50 hektar i hvede og byg. I rajgræs anvendes der mere vand.68548-1
