Abonnementsartikel

Alle Caterpillar-forhandlere fra den tidligere Geveke gruppe i Holland, Sverige, Norge og Danmark arbejder fra 1. oktober under navnet Pon

Fra den 1. oktober 2004 begynder alle Caterpillar-forhandlere fra den tidligere Geveke gruppe i Holland, Sverige, Norge og Danmark at arbejde under navnet Pon.

Enmaco Motorer A/S bliver dermed til Pon Power A/S, mens Enmaco Maskiner A/S for fremtiden hedder Pon Equipment A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Geveke blev i 2003 overtaget af Pon Holdings. Pon har besluttet denne navneforandring for at styrke sin markedsposition og for bedre at kunne integrere og styre aktiviteterne.

- Dermed opstår der mere synergi og klarhed i forholdet til kunderne, som på deres side blot fortsat kan stole på, at de produkter og tjenesteydelser, som de er vant til, har den gammelkendte kvalitet, oplyser Enmaco.

Pon er et familiefirma som blev oprettet i Holland i 1898. Pon Holdings er nu etableret på 500 adresser i 15 lande.

Organisationen består af to divisioner: Pon Automotive i Holland, med importrettighederne for blandt andet Volkswagen, Audi, Seat, Skoda og Porsche, samt Pon Equipment og Power Systems (PEPS). Hertil hører de nævnte Caterpillar-aktiviteter.