Abonnementsartikel

Et kursusforløb med titlen Landmandens finansielle engagement giver en introduktion til de markedsmekanismer, der har stor betydning for indkøb og salg

For den enkelte landmand er konsekvensen af prisændringer på indkøbt foder og renteændringer stadig større. Derfor er der stadig flere landmænd, som interesserer sig for konjunkturanalyse.

Det er med dette udgangspunkt, Landbo Midt arrangerer et kursusforløb over tre dage med titlen Landmandens finansielle engagement.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ved at deltage i dette kursus bliver man ikke i stand til at forudsige morgendagens priser - men man er klædt på til at have en holdning til udviklingen, så man kan disponere på et mere oplyst grundlag, skriver Landbo Midt om arrangementet.

Undervisere på kurset er Svend Jørgen Jensen, Henton Børsmæglerselskab A/S og psykolog Karen Krag Jespersen.

Målgruppen for kurset er svine- og mælkeproducenter samt rådgivere inden for landbruget.

Kursusdagene er tirsdag 5. og 19. oktober samt onsdag 10. november.