Abonnementsartikel

Dansk Landbrug vil gerne være med til at lukke huller i EU-reformens virkninger

Dansk Landbrug har fra starten sammen med den daværende fødevareminister, Mariann Fischer Boel, arbejdet for at få en reform af EU"s landbrugsstøtte, der baserede sig på den aktuelle produktion - og ikke på hvad landmanden havde produceret i fortiden, skriver organisationen i en pressemeddelelse. Og den fortsætter:

Det lykkedes næsten på alle områder. Derfor er det, de landmænd, der dyrker jorden i 2005, som får støtten, og det er de landmænd, der malker køerne i 2005, som får støtten. Det slog Dansk Landbrugs bestyrelse fast, da punktet blev drøftet på dagens bestyrelsesmøde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På oksekødsområdet holdt landbrugskommissær Franz Fischler fast i den historiske model. Derfor er det den produktion, landmanden havde fra 2000 til 2002, der bruges som grundlag for støtte-beregningen. Og derfor har de landmænd, som i mellemtiden er holdt op, fortsat ret til støtte.

Dansk Landbrug mener stadig, det er mere rigtigt, at også oksekødsstøtten går til fremtidens landmænd - nemlig de der driver landbrug i dag. Men ordningen er blevet vedtaget på demokratisk vis af de europæiske fødevareministre, trods massiv dansk modstand fra både ministeriets og landbrugets side.

De få contra de mange

Dansk Landbrug vil gerne være med til at lukke de huller, hvor landmænd uhensigtsmæssigt kan gå ind og sikre sig landbrugsstøtte. Men det er ikke fornuftigt at ændre hele grundlaget for en ellers velgennemført reform for 50.000 landmænd, fordi nogle få bjerger sig en stor gevinst på en tidligere oksekødsproduktion.

Dansk Landbrugs foreslår i stedet, at der blokeres for, at ordningerne udnyttes uhensigtsmæssigt, f. eks. ved at stille krav om, at støtten kun gives til landmænd, der er reelt aktive - og ikke kun på papiret. Samtidig kan der lægges et lavere loft over, hvor meget støtte, der gives pr. hektar.

Men den langsigtede løsning er, vedtage en glidende aftrapning af al landbrugsstøtte. Det vil Dansk Landbrug til enhver tid støtte, konkluderede bestyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den støtte, der ydes til aktive kvægbrugere for henholdsvis mælk og oksekød, er en kompensation for et drastisk prisfald. Derfor vil det være forkert at fordele deres støtte og fordele ud til alle landmænd - altså også til den planteavler og svineavler, som ikke har været ramt af prisfaldet.

I forvejen er kvægbruget hårdt presset af stærkt faldende mælkepriser og pres på oksekødspriserne. Det er svært nok for den enkelte kvægbruger at få indtjeningen til at hænge sammen, så der er ikke brug for at skabe mere usikkerhed omkring støtten til kvægbrugerne her og nu, mener Dansk Landbrugs bestyrelse.