Abonnementsartikel

Tusindvis af arbejdspladser, bedre miljø og en sikker energiforsyningen er slående argumenter for biomasse, mener formanden for Dansk Biomasse Forening, Lars Baadstorp.

Tiden er inde, hvor politikerne skal råbes op, mener formanden for Dansk Biomasse Forening, Lars Baadstorp.

- Vi vil ind i de politiske liv og fortælle politikerne, hvad bioenergi kan tilbyde, siger han og nævner bedre miljø, mindre udledning af CO2, mere beskæftigelse og eksport blandt argumenterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dansk Biomasse Forening holder 27. oktober ekstraordinær generalforsamling blandt medlemmerne for at få opbakning til en øget politisk satsning. Og et øget pres er nødvendigt.

- Hvis vi står sammen i bioenergisektoren, kan vi påvirke politikerne. For der er mange barrierer, der skal nedbrydes.

- Et af vores stærkeste kort er, at en stor del af branchen er kommercielle virksomheder. Det er altså ikke bare forsøg, som måske kan kaste noget af sig, pointerer Lars Baadstorp.

En dårlig smag i munden

Inden for transportsektoren har den danske regering afvist EU"s biobrænstofsdirektiv om at lade en del af transportsektorens brændsel komme fra biomasse. I 2010 er målet, at 5,75 procent af al energi til transportsektoren i EU skal komme fra vedvarende energikilder.

- Her må den danske regering virkelig have en dårlig smag i munden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ude i verden er den store åbenbaring biomasse til transport. Teknologien er der, arealerne er der. Men herhjemme bremser afgiftspolitikken alle initiativer, siger Lars Baadstorp.

Han mener, at politikerne ser for kortsigtet på spørgsmålet om biobrændstoffer. Hvis politikerne fritager biomassen for afgifter, taber staten penge. Og regeringen har jo lovet befolkningen, at skatten ikke må stige. Dermed mangler der penge i statskassen. Men det har Lars Baadstorp en løsning på:

- Det er blyfri benzin om igen. Da man ville slippe af med den blyholdige benzin, lagde man blot ekstra afgifter på den blyholdige benzin.

- På samme måde kan man nu få for eksempel ethanol ind på markedet. Man skal lægge afgifterne om, så de fossile brændstoffer får pålagt en højere afgift, mens biobrændstoffer friholdes for afgifter.

20.000 nye arbejdspladser

I spillet om afgiftskronerne er det danske arbejdsplader og teknologi, der står som tabere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har virksomheder, der kan lave ethanol. Vi har virksomheder, der kan lave biodiesel og vi har forskningsmiljøer, som Risø, Elsam og Novo Nordisk, der kan videreudvikle teknologien.

- Det banale er altså, at vi har en masse dygtige virksomheder og mennesker, der kan gøre biobrændstof og bioenergi generelt til et eventyr, der kommer i nærheden af vindmøllerne, der har betydet 16.000-20.000 nye arbejdspladser og en stor eksport, siger Lars Baadstorp.

- Men en sådan udvikling kræver, at der er et hjemmemarked. Og at branchen tager sig sammen og begynder at samarbejde, slår Lars Baadstorp fast.

Han ser ofte, at virksomhederne arbejder for sig selv. Hvis de i stedet arbejdede samlet, ville en fælles indsats kunne få afgørende indflydelse på en eventuel dansk succeshistorie på bioenergiområdet.

Vejen til biomassens gennembrud

Skal dansk biomasse have en fremtid er det nødvendigt at ændre opfattelse hos politikere og myndigheder, mener Lars Baadstorp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Biogassen er godt på vej til at blive etableret i Danmark. Vi har fået elafregningen på plads. Men derimod halter myndighedsbehandlingen. Den er ikke ensartet nok.

- For landbruget er der store perspektiver i energiafgrøder, men mange barrierer. Det gælder både teknik og afgrøder.

- Men rent miljømæssigt er der også rigtig mange muligheder, siger Lars Baadstorp.

Han nævner, at den store nedsivning af næringsstoffer kan forhindres og, at sædeskiftet i planteavlen for alvor kan styrkes.

- I Danmark har vi en udbredt monokultur. Ved at få nye afgrøder ind i sædeskiftet får vi en nyttig vekselvirkning for alle afgrøder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Til for eksempel biogasanlæg kan man anvende miljøvenlige afgrøder. Det vil få kæmpemæssige konsekvenser. Et godt skub til den udvikling kunne komme fra et tilskud til flerårige afgrøder, som man gør i Tyskland, foreslår Lars Baadstorp.

Men i hvor høj grad kan vi blive selvforsynende i Danmark?

- Vi kan opnå en stor elproduktion gennem vindmøller og bruge overskudsenergien til brintproduktion.

- Og på kraftvarmeenergiområdet kan vi gennem bioenergi opnå en meget høj grad af forsyning gennem vedvarende energi. Og med en reel prisdannelse, hvor den fossile energi betaler for de ulemper den påfører samfundet, vil bioenergien kunne fungere på et rent kommercielt grundlag, vurderer Lars Baadstorp.Foto1

Dansk Biomasse Forening

Foreningen arbejder overordnet set for at fremme biomasse i energiforsyningen ved hjælp af vidensdeling medlemmerne imellem og til beslutningstagerne i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aktiviteterne er blandt andet seminarer, studieture og lignende. Dertil kommer et internationalt samarbejde med AEBIOM, der er paraply over de europæiske biomasse-foreninger.

De omkring 40 medlemmer tæller virksomheder, institutioner og personer med interesse inden for biomasse.