Abonnementsartikel

Konsulenterne plejer at have lavsæson her i efteråret, men i år har EU-reformen fjernet enhver mulighed for afspadsering

Der er så dejligt ude på landet. Og der er så fredeligt på et rådgivningscenter i september. Eller det plejer der at være.

I år kimer telefonerne med nervøse landmænd, som har svært ved at overskue alle de nye regler, som lige pludselig bliver realitet fra næste år. Og det tror pokker, for departementer og direktorater i København er ikke engang færdig med at fastlægge reglerne endnu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Heidi Allentoft er økonomikonsulent på Østjysk Familielandbrug og tager til daglig imod på kontoret i Ry. Hun oplever en byge af spørgsmål om alt muligt fra landmændene.

Forpagter beholder rettighederne

- De to store emner, som skaber mange spørgsmål, er forpagtninger og tillægsrettigheder, fortæller Heidi Allentoft.

Hvis en forpagter søger de nye betalingsrettigheder på den forpagtede jord, vil de som udgangspunkt tilfalde ham, og han kan beholde dem, når forpagtningen ophører.

Ønsker ejeren at drive jorden senere, kan han altså ikke få støtte, med mindre han går ud og køber betalingsrettigheder.

Ønsker han at sælge jorden, vil den være mindre værd, da der ikke er tilknyttet betalingsrettigheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kvægbøndernes tillæg

- Problemet omkring tillægsrettighederne vedrører især kvægbønder, fortsætter Heidi Allentoft.

Alle, som har modtaget ammekopræmier, handyrpræmier osv i perioden 2000-2002, får efter reformen disse præmier omregnet til tillægspræmier, som spredes ud over al jorden, som han driver i 2005.

Tilsvarende gælder for de tillægsrettigheder, der opnås på den kvote man ejer 31/3 2005.

Er noget af den dyrkede jord tilforpagtet, vil der altså også blive tilknyttet tillægspræmier til denne jord.

Når forpagtningen engang ophører, vil det retfærdige jo være, at ejeren får basisrettigheden (på ca. 2300 kr/ha) tilbage, mens forpagteren beholder tillægspræmien og får den udbetalt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men sådan er systemet ikke.

Det hele bliver slået sammen til én præmie, som ikke senere kan hugges over.

Til den tid vil den tidligere forpagter nu mangle jord at få præmien udbetalt på, mens ejeren af jorden ikke vil have betalingsrettigheder til sin jord. Om de så kan finde ud af en pris, så de kan handle rettighederne, må tiden vise.

- Hvis det kan lade sig gøre, vil den letteste måde at løse dét problem på være at opsige forpagtningen og så lade ejer drive jorden selv i 2005, siger Heidi Allentoft.

Hvis man stadig har brug for foderet, kan man eventuelt lave en pasningsaftale, men her er det meget vigtigt at udforme kontrakten sådan, at ejer har den økonomiske risiko.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ellers er det ikke en pasningsaftale.

Flere fælder ved rettighederne

Men der er mange andre fælder i de nye regler: Hvis en ejer for eksempel bortforpagter jord med den klare klausul, at forpagter skal levere betalingsrettighederne tilbage, når forpagtningen ophører - og forpagter så glemmer at få søgt dem inden fristens udløb? Hvad så?

Total braklægning

- I det nye, afkoblede system er der heller ikke noget krav om dyrkning af jorden, så man kan lade det hele ligge udyrket, hvis man vil, fortæller Heidi Allentoft.

- Til gengæld har vi nu fået et krav om, at man ikke må lade jorden springe i skov. Det vil i praksis sige, at plantedækket skal slås hvert andet år.

- I øjeblikket gætter vi på, at almindelige basisrettigheder, som man får 2.300 kr udbetalt på hvert år, vil blive solgt til 15-20.000 kr pr stk. Brakrettighederne, som også giver 2.300 kr pr ha, men som også har en brakforpligtelse tilknyttet, vil efter nuværende skøn ligge omkring 5-8.000 kr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men jeg tvivler nu på, at vi får ret meget braklægning her i Østjylland i de første år, siger Heidi Allentoft. Foto