Trækasser med alskens grøntsager står i sirlige rækker i det gråisolerede kølerum hos det økologiske landbrugslaug. Lauget er det eneste af sin art i Danmark med 500 andelshavere, der ejer gården Brinkholm.
Selv om der virker idyllisk på den fire-længet gård nord for Karise en halv times kørsel syd for København, er det alt andet end idyl, der har præget driften de senere år.
De selvsamme grøntsagskasser, som er det egentlige indtægtsgrundlag for Brinkholm, har nemlig vist sig at være svære at få afsat.
Kasserne har slået hul på de ambitiøse planer, der var for stedet, da en initiativgruppe tilbage i 2001 købte gården for at etablere en økologisk produktion og fristed for de andelshavere, som bidrog økonomisk til stedet.
Stor opbakning til stedet
Overtagelse af gården og de økologiske planer vakte opmærksomhed i specielt København, hvorfra mange meldte sig som andelshavere. Hurtigt kunne man registrere flere hundrede andelshavere, som hver betalte et engangsbeløb på 5.000 kroner.
Tre landmænd blev ansat til at stå for markdriften, der på det tidsspunkt bestod af 60 hektar.
Ambitionerne var store.
- Andelshaverne ville dyrke 35 forskellige grøntsager, men det blev aldrig en rentabel produktion, for man opdagede hurtigt, at det krævede en alt for stor arbejdsindsats, og man måtte sælge overskudsvarer til spotpriser til anden side, fortæller Lisbeth Tougaard, der ikke var med fra laugets begyndelse, men i dag er bestyrelsesformand.
En af årsagerne til den manglende afsætning er, at man som andelshaver ikke er forpligtet til at købe kasserne.
- Mange af andelshaverne fra København støtter tanken om økologi og har ellers ikke nogen relation til stedet, forklarer Hardy Mikkelsen, der er laugets eneste lønnede medarbejder.
Siden har man på Brinkholm diskuteret, om det var muligt at få andelshavere til at tage større del i arbejdet på gården og forpligte sig som køber af grøntsagskasserne.
I dag aftager kun omkring en tredjedel af andelshaverne kasser med grøntsager fra lauget.
- Nogle mener, at der er for få forpligtelser for andelshaverne, og det er naturligvis noget, man altid kan diskutere, men bestyrelsen er nået frem til, at det ikke kan lade sig gøre i praksis, fortæller Lisbeth Tougaard.
Måtte sælge noget af jorden
Den økonomiske situation var så uholdbar for lauget, at man sidste år var nødt til at sælge halvdelen af jorden, så man i dag har 30 hektar tilbage.
Pengekassen var i det år så slunken, at der ikke var midler til at have grise, som man tidligere havde, og grøntsager blev der heller ikke dyrket nogle af. I stedet aftog man grøntsager fra en grossist - for kasserne blev stadig solgt.
- Grøntsagskasserne er dem, som skal bære os igennem den kommende tid, fortæller Hardy Mikkelsen og peger på trækasserne i det afsvalende kølerum.
Fik flere penge til driften
For Brinkholm gælder det fortsat, at det er en kamp for at undgå at dreje nøglen om.
- I år har vi budgetteret med et begrænset driftsoverskud, men går der en maskine i stykker i marken, kan overskuddet hurtigt ryge, vurderer Hardy Mikkelsen.
At lauget overhovedet har kunnet tag hul på sit fjerde leveår skyldes et nødråb til andelshaverne.
- Vi har for nyligt bedt om yderligere bidrag fra vores andelshavere. Vi spurgte om et frivilligt bidrag på 600 kroner fra hver andelshaver. Mange har ikke givet yderligere penge endnu, men mange har betalt, og nogle har endda givet 1.000 kroner, beretter Lisbeth Tougaard.
Vil se fremad nu
Selv om Brinkholm på mange måder er trængt gør Lisbeth Tougaard og Hardy Mikkelsen sig flere tanker om mulighederne for at få driften til at fortsætte.
Planen er først og fremmest igen at øge antallet af egne grøntsager i grønsagskasserne. I år er der igen dyrket grøntsager, selv om der ifølge Hardy Mikkelsen kun er tale om en forvokset køkkenhave.
Ved siden af gården står seks træhuse, hvor 50 høns har deres hjem. Dog er fire af husene ubeboede.
- Da andelshaverne startede Brinkholm op, indkøbte man 500 høns af den fine Hellevad race. Nu er der kun 50 gamle høns tilbage, og de ligger kun 30 æg om dagen, beretter Hardy Mikkelsen og peger ud over markerne.
Kyllingerne er også for længst væk.
Ambitionerne efter den økonomiske mavepumper er dog intakte.
- Kyllingerne skal vi have tilbage på gården. Ambitionen er at få den del op igen næste år.
- Engang i september får vi 270 nye høns, og de skal være med til at løfte aktivitetsniveauet på stedet, fortæller Hardy Mikkelsen, der også drømmer om at få køer på det økologiske brug en dag.
- Den store mangel på Brinkholm er køer, som hører sammen med økologien og for at give en god gødningsbalance, siger han.
Foruden nye høns er der på Brinkholm også iværksat et nyt tiltag på salgsfronten.
- Sammen med grønsagskasserne er vi også begyndt at sende kasser med frugt ud, siger Hardy Mikkelsen.
Livet på landet
En af intentionerne med Brinkholm har hele tiden været at give andelshaverne et indblik i livet på landet.
Især i starten benyttede flere andelshavere sig af muligheden for at låne et værelse på gården eller en stump græsplæne til et telt for at opleve og være en del af dagligdagen på en gård.
Der kommer fortsat andelshavere på besøg til Lisbeth Tougaards udelte glæde.
- Forleden kom en far med sine tre børn inde fra København i en weekend. De havde aldrig været her før og fornøjede sig nede ved åen og lugede i marken.
- De gav udtryk for, at de havde lyst til komme igen, og det glæder mig som bestyrelsesformand, siger Lisbeth Tougaard, der ønsker, at endnu flere vil komme og give nyt liv på gården.
- En af intentionerne med Langbrugslauget er at vise byboerne, der ofte har en kritisk tilgang til landbruget, et bæredygtigt landbrug, siger Lisbeth Tougaard.
Markplanen for denne sæson består af spelt, byg og en smule rug. Dyrket økologisk, naturligvis.:
