Abonnementsartikel

RKM introducerer en gyllenedfælder med skiveskær og et produktprogram inden for skifteladssystemer

Sidste skud på stammen inden for RKMs skifteladssystemer er gyllevogne i størrelser fra 15-25 kubikmeter, på to og tre aksler. Dermed har virksomheden nu et samlet produktprogram inden for skifteladssytemer.

Undervognene i den nye gyllevogn er opbygget med containerlåse. Dermed kan tanken afmonteres og henstilles på ben.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vognene leveres ifølge producenten med mange udstyrsmuligheder såsom affjedret træk, hydraulisk affjedring af aksler, computerdosering og læssekran.

Gyllevognen er forberedt til både højtrykspumpe (DGI) og almindelig aflæssepumpe.

Fleksible undervogne

Gyllevognene er konstrueret, som var det én fast enhed. Undervogn og tank er derfor integreret med et lavt tyngdepunkt.

Ved afmontering af gylleudstyret, kan undervognene anvendes til RKM slam- og staldgødningsspredere, græsvogne og snegletransportvogne på skiftelad.

Man kan også indsætte en tipramme, hvorpå standard containere til eksempelvis wirehejs kan anvendes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gyllenedfældere med skiveskær

Som noget nyt præsenterer RKM nu også gyllenedfældere med skiveskær. Nedfælderne har været i produktion i mere end 20 år og er af hollandsk oprindelse.

Gyllenedfælderne findes i tre udgaver:

* Enkeltskær som landmandsudgave

* Enkeltskær til den professionelle bruger

* Dobbeltskær til den professionelle bruger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nedfælderne leveres med arbejdsbredder fra 4,4 meter til 9,4 meter.