Abonnementsartikel

Karup Kartoffelmelsfabrik A.m.b.A udvider med proteinfabrik til cirka 47 millioner kroner, der skal producere proteiner, som i første omgang skal afsættes til industrien

23. august trykkede Karup Kartoffelmelsfabrik på knappen til en mulig ny guldgrubbe. Det, der i dag er overskudsprodukter fra kartoflerne, kan måske i fremtiden blive erstattes af en givtig produktion af proteiner.

Kartoffelmelsfabrikken har nemlig investeret godt cirka 47 millioner kroner i en fabrik, som er i stand til at udvinde proteiner af saften fra kartoflerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På europæisk plan har man gennem flere år udvundet proteiner af kartoffelsaft. Årligt fremstilles 80.000 ton proteiner.

I Karup er det målet at nå en produktion på 2.500 ton proteiner årligt, og ifølge Jens Mikkelsen, administrerende direktør på Karup Kartoffelmelsfabrik, er der fornuft i at investere de mange millioner kroner i anlægget, som er beliggende klods op ad den eksisterende kartoffelmelsfabrik.

- Vi mener, der er en forretning i at fremstille proteiner, ellers gjorde vi det ikke, lyder det fra Jens Mikkelsen.

Han mener, at proteiner, der er vegetabilske, har fortrin frem for animalske proteiner. Animalske proteiner har et blakket ry efter uheldige sager om kød- og benmel samt dioxin.

Afsætningen af proteinerne skal foregå gennem KMC, der er de tre jyske kartoffelfabrikkernes salgsselskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Proteiner til human brug

Fremstillingen af proteinerne foregår ved, at restproduktet efter fremstilling af kartoffelmel, kartoffelsaft, varmes op til 115 grader og tilsættes svovlsyre. Derved bringes Ph-værdien ned fra det normale niveau på 6,0 til 5,0.

Denne proces bevirker, at proteinerne koagulerer. Dernæst kommer proteinerne gennem en dekanter, hvorved de udfældes.

Sidste del i processen er tørring, og tilbage er et slutprodukt bestående af 80-90 procent protein og 10 procent vand. Den faglige term for denne proteinproduktion er denatureret kartoffelprotein.

I første omgang skal proteinerne sælges til industrien og som foder. På sigt er det meningen at fremstille proteiner af en højere kvalitet. Det kan ske ved at vaske solanin ud af frugtvandet.

Solaninen, der går ind i proteinerne, dannes, når kartoflerne får tryk og bliver grønne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For store forekomster af solanin umuliggør salg af proteiner til kæledyr, smågrise og human brug.

- Vi vil forsøge at få vasket solaninen ud. Det kan give adgang til mere attraktive markeder, fortæller Jens Mikkelsen.

Han angiver prisen for kartoffelprotein til at være 4,50-7,75 kroner pr. kilo. Det er variationen i prisen de seneste 10 år.

En pris på eksempelvis 5,50 kroner vil med en årlig produktion på 2.500 ton give Karup Kartoffelmelsfabrik en omsætning på 13,75 millioner kroner. Til sammenligning var omsætningen på Karup Kartoffelmelsfabrik i seneste regnskab på 198,52 millioner kroner.

Stramme miljøkrav

Den nye fabriksenhed er ikke mindst kommet i stand, fordi man frygter for fremtidige miljøstramninger, der vil umuliggøre det nuværende system med udpumpning af kartoffelsaft i to laguner nær kartoffelmelsfabrikken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et stort rørledningssystem på 140 kilometer forsyner en del kartoffelavlere med kartoffelsaft, som anvendes til gødningsformål. I alt forsynes 7.500 hektar landbrugsjord med gødning fra kartoffelmelsfabrikken.

- Der er strammet op på hvor meget kvælstof, der må bringes ud på jorderne. Hvis miljølovgivningen gør det umuligt med frugtvandssystemer har vi allerede taget første skridt. Vi har endvidere den mulighed at inddampe det proteinvand, som er tilbage efter proteinfremstillingen, fortæller Jens Mikkelsen.

Det resterende vand består af rent vand og et koncentrat hovedsageligt bestående af kvælstof, fosfor og kalium.

- De mængder, som skal udbringes, kan ved denne fremgangsmåde bringes ned, og det er hensigtsmæssigt for landmændene, mener han.

Det eksisterende lagunesystem har endvidere den ulempe, at frugtvandet, som opbevares, ikke må udbringes fra 1. oktober til 1. februar, og der er en risiko for forgæring af vandet.: