XM traktoren fra Valtra fås nu i en såkaldt Citymodel med enten 130 eller 150 hk.

XM"s slægtsskab med M-serien fornægter sig ikke, men i XM får man en knækstyret traktor, der giver en øget fleksibilitet i manøvreringen. Og det kan i sidste ende betyde meget på en arbejdsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidstudier har vist, at knækstyrede traktorer er mere effektive end almindelige traktorer.

Frontlæsserarbejde under snævre pladsforhold er for eksempel næsten 50 procent hurtigere med en knækstyret traktor, oplyser Valtra.

Stor løftekapacitet

På City frontlæsseren er rammen monteret direkte på traktorchassiset på samme måde som på selvkørende læssemaskiner. Denne opbygning gør det muligt at arbejde med betydeligt tungere gods. Løftekraften i markplan er 3.400 kilo.

City modellerne har en 70 liters olietank samt en ekstra load sensing pumpe i fronten.

Traktorens eget hydrauliksystem arbejder sammen med frontpumpen. Den maksimale samlede olieydelse er 190 liter pr. minut.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kombinerede hydrauliksystem gør det muligt, selv ved lave omdrejningstal på motoren, at arbejde med flere hydraulikfunktioner samtidig.

Interesserede købere kan vælge mellem fire forskellige redskabs-koblingssystemer.

Traktorerne er udstyret med to hydraulikudtag ført frem til redskabet. Hydraulisk redskabslås er standardudstyr. Læsseren kan også leveres med en motorventil samt trykløs returledning.