Jordbundstallene er gået i glemmebogen mange steder. Trods forøget fokus på optimering af udbytterne og jagt på omkostninger, er der aldrig blevet foretaget så få jordbundsanalyser som nu.

I forbindelse med vores rådgivningskoncept ser vi ved de jævnlige markgennemgange stor variation i afgrødernes vækst, som i mange tilfælde beror på utilstrækkelig eller forkert indhold af næringsstoffer i jorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årsagerne til jorden dårlige ”kondition” kan være mange: ”forpagterjorde”, intensiv tilførsel (eller mangel på samme) af slam, gylle eller anden husdyrgødning, NovoGro, aske eller anden jordforbedringsmiddel.

Til trods for diverse restriktioner i forbindelse med de nævnte produkter kan navnlig tidligere tiders anvendelse have medført forhold, som kræver hensyn i den efterfølgende planlægning af gødnings- og afgrødevalg. Et klassisk eksempel herpå, som tydeligt går igen mange steder, er, hvor møddingen i gamle dage altid blev spredt på arealer lige rundt om ejendommen.

Forældede tal dur ikke

De manglende eller forældede jordbundstal bør man som planteavler gøre noget ved.

Hos AgroPro tilbyder vi jordbundsanalyser udtaget med ATV-motorcykel monteret med computer og en GPS-baseret prøveudtager. Derved kan resultaterne efterfølgende overføres og tolkes i et computerprogram. Det giver nogle anderledes brugbare jordbundskort, end de tidligere anvendte håndskrevne analysetal.

Som standard bør jordbundkortet indeholde oplysninger om Rt, Pt, Kt, Mgt og Cut.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter analyse af de udtagne prøver indlæses resultaterne i Agrosat, som sammen med et korttegningsprogram kan udskrive farvekort, som på en letforståelig måde kan gøre resultaterne brugbare for almindelige landmænd.

Kortene skal op på væggen

Vi anbefaler at hænge farvekortene op i en skifteramme på væggen, så man dagligt bliver mindet om problempletterne i stedet for at gemme analyseresultaterne væk i en skuffe eller mappe.

Tolkning, rådgivning og problemløsning omkring tildeling af næringsstoffer er nemlig en vigtig del af rådgivningsarbejdet. Mange års erfaring omkring næringsstoffer giver her en stor fordel. Vi slipper ikke vore kunder, før vi er sikre på, at forståelse og tolkning er på plads.

Kalk efter behov

Nogle kalker aldrig, andre kalker jorden hvert fjerde år. Begge dele er lige forkerte. Der er dele af marker og jordtyper, der aldrig skal kalkes og andre, der bør kalkes ofte.

For lave reaktionstal (Rt) giver dårlig rodudvikling og optagelse af næringsstoffer og for høje reaktionstal giver problemer med blandt andet manganmangel, kvælstofudvaskning og bormangel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ofte ser vi lige så store problemer med for høje tal som med for lave.

I figur 1 er vist et kort med en mark, som har udtalt kalkmangel – denne mark skal kalkes hurtigst muligt, da så lave tal er meget udbyttekrævende, specielt i tørre somre.

Kun ved regelmæssige jordbundsanalyser sikres der mod forkert kalkning. Det koster under 40 kroner pr. hektar ved tre hektar pr. prøve at få udtaget analyser, mens det koster 600 til 800 kroner pr. hektar at kalke jorden. Måske viser tallene, at der er behov for at kalke dele eller hele marken, men så er pengene også tjent hjem igen.

I figur 2 viser den blå farve, at tallene er for høje, og der i dette tilfælde spares på fosfor. Et fosfortal (Pt) højere end fem viser, at der i praksis kan spares ca.75 kg fosfor, svarende til ca. 450 kroner pr. hektar. Resten af marken er også i den høje ende af skalaen. Under normale forhold er et fosfortal på 2,0 til 2,5 optimalt, og alt over er luksus.

Flot men ikke smart

Figur 3 ligner umiddelbart et maleri af Picasso, men det er et jordbundskort over kalitalene (Kt) på en gård. Store områder har et for højt niveau, andre et alt for lavt niveau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er mange penge at tjene ved at prioritere gødskningen anderledes i fremtiden på denne ejendom. De høje kalital kan give en blokering for optagelsen af magnesium og en for stor bladmasse.

De lave kalital kan medvirke til dårlig overvintring, dårlig stråstyrke og for ringe bladmasse. Derfor er det vigtigt at tilstræbe kalital mellem 8 og 11.

Alt for mange glemmer magnesium, selv om der generelt er større problemer med det mineral end med fosfor og kali.

Et optimalt magnesiumtal er mellem 4 og 8. Som man kan se i figur 4 er denne ejendoms tal for lave i den østlige del. Specielt hvis kalitallene er høje, og der dyrkes magnesiumkrævende afgrøder som raps, kartofler og bælgplanter, vil dette niveau begrænse udbytterne.

Kobber mangle ofte på markerne i Jylland. Men det er ofte, at vi også oplever mangel på kobber på Sjælland. På sandede og humusrige jordtyper er der ofte kobbermangel, men også arealer, hvor der ikke har været anvendt husdyrgødning i en generation, ser vi det pletvist. Kobbermangel giver dårlig overvintring og sen høst. Ved for højt niveau ses ofte manganmangel. Man bør tilstræbe et kobbertal (Cut) i niveauet fra 2 til 4.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ny teknologi giver viden

Takket være brugen af GPS-teknologien kan hver enkelt prøve positionsbestemmes i den enkelte mark. Dette giver et mere nuanceret billede af virkeligheden med flere høje eller lave værdier.

Ved hjælp af GPS-baserede analysekort får man virkelig syn for sagen på en let og overskuelig måde. Variationen har ofte en forklaring, der kan tages højde for i den videre rådgivning, som er en naturlig opfølgning på analyserne.

Det har ikke noget formål at gemme dem i skuffen i de næste fem år og så glemme alt om den nyttige information, som nu er til rådighed for den enkelte bedrift.

På baggrund af farvekortene kan næringsstofferne tildeles på en anden og mere meningsfuld måde. De blå områder springes over og de røde tildeles ekstra. Der findes programmer, der kan styre tildelingen, men ind til de bliver rentable og brugbare kan ”traktorfører-GPS” udmærket anvendes.

Om ikke andet så i det mindste for at flytte lidt rundt på de værdifulde næringsstoffer inden for bedriften, så de kan komme planterne mest mulig til gavn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Måske skal NovoGro byttes ud med spildevandsslam i en periode på grund af for høje reaktionstal (eller omvendt)? Måske er det en fordel at køre gyllen lidt længere væk, så også forpagtningerne får glæde af lidt ekstra fosfor? Hvor vil asken fra halmværket gøre mindst skade og mest gavn? Hvor er kaliumtallene lave, og dybstrøelsen gør mest gavn? Skal hele marken kalkes i år?

Svar på alle disse spørgsmål kræver, at man kender sine jordbundstal.