Abonnementsartikel

Der er 10 ansatte medarbejdere og fire afløsere hos svineproducent Michael Møller, Fjerritslev, der bruger to tredjedele af sin arbejdstid på praktisk management og blot en tredjedel på det administrative

Når en svineproduktion vokser, og bedriften får flere ansatte, er det meget vigtigt, at lederen er synlig i hverdagen. Det har svineproducent Michael Møller, Fjerritslev, erfaret.

- Landmanden passer søer og slagtesvin. Jeg passer mine medarbejdere, fordi de både skal kunne arbejde sammen og på egen hånd, siger han om sin egen rolle som arbejdsgiver for 10 ansatte og fire afløsere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor er den ene af Michael Møllers fem bedrifter ved Fjerritslev indrettet med bad, toiletter og spisestue til medarbejderne, hvoraf de fire er kvinder.

Sammen med de ansatte tager Michael Møller sig af 1.850 årssøer og står for en årlig produktion på omkring 50.000 svin plus 470 hektar jord med især hvede, raps og byg.

Stadig med i stalden

Som daglig leder har Michael Møller valgt at bruge omkring to tredjedele af sin arbejdstid på den praktiske drift.

Den sidste tredjedel af arbejdstiden bruger han på det administrativt arbejde ved de fem ejendomme, der er organiseret i interessentskabet Haverslev I/S.

Interessentskabet har han opbygget sammen med sin far, Valdemar Møller, der i landbrugskredse er kendt for sit formandskab for slagteriet Tican. Større beslutninger tager de i fællesskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Michael Møller arbejder hver onsdag i stalden, men laver også brandslukningsarbejde - som han selv kalder det - hvis for eksempel traktoren punkterer.

- Daglige problemer ordnes normalt med en af de fire driftledere for svineproduktionen, men den enkelte medarbejder kan altid ringe til mig, fortæller han.

Management er dygtige medarbejdere

Michael Møller oplevede det som et stort ledelsesmæssigt spring at udvide fra den første til den anden ejendom, mens han ikke mærkede den store forskel ved gå fra at drive den fjerde til den femte bedrift.

- Men en stor bedrift kræver først og fremmest ansvarsfulde og selvstændige medarbejdere, har Michael Møller erfaret.

- De skal have mulighed for at passe bedriften som om, det var deres egen og få afprøvet deres idéer uden, at de løber den økonomiske risiko, som jeg står med, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor lægger han vægt på at ansætte velkvalificeret arbejdskraft. Det skaber et arbejdsmiljø, der tiltrækker andre dygtige medarbejdere.

For tiden er produktionen oppe på 27 grise pr. årsso, mens svinenes daglige tilvækst er på 960 gram. Hver af de fire bedrifter med svineproduktion har en fast driftsleder, mens planteproduktionen foregår på den femte ejendom.

- De fleste af mine medarbejdere er voksne og gifte mennesker, som kan arbejde selvstændigt. De skal kunne løse opgaver på fem forskellige ejendomme. De er også nødt til at have teknisk snilde for at kunne reparere en hjemmeblander eller et vådfodringsanlæg, fremhæver han.

Indtil videre vil Michael Møller ikke ansætte udenlandsk arbejdskraft:

- Det kan godt give et blakket ry med udenlandsk arbejdskraft, fordi der er ansat en del underbetalte landbrugsmedhjælpere i landbruget. Og det image ønsker jeg ikke, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han vurderer, at situationen med udenlandsk arbejdskraft vil være anderledes om nogle år, når flere udlændinge i kraft af de mange kontakter er blevet uddannet inden for moderne svineproduktion.

Fremtiden er samarbejdsmodeller

Michael Møller kan udvide op til 2.450 årssøer, men han har ikke jord nok til at følge dyrene gennem hele processen.

- Jeg vil gerne have mulighed for at styre produktionen fra søerne bliver løbet og indtil svinene er skåret op på slagteriet. Men jeg tror ikke, det er realistisk at vokse gennem jordkøb, fordi samfundet ikke vil acceptere, at svineproducenterne ejer meget store jordområder, vurderer Michael Møller.

På grund af gylleproblemet forudser Michael Møller derfor, at fremtiden for dansk svineproduktion bliver et udbygget samarbejde mellem producenter og jordbesiddere.

- Selv vil jeg foretrække en samarbejdsaftale med eksempelvis en jordbesidder frem for som nu, hvor jeg er nødt til at sælge svinene til videre opfedning, fordi jeg som så mange andre ikke har jord nok.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Michael Møller vurderer, at fremtiden for svineproducenterne bliver samarbejdsmodeller mellem producenter og jordbesiddere, hvor svineproducenterne bidrager med management, ekspertise og knowhow.

- Jordbesidderne har jorden, vi har ekspertisen. Managementdelen i moderne svineproduktion er ikke så nem. Den skal læres, og det kan svineproducenterne tilbyde jordbesidderne ved at sørge for alt fra byggetilladelser, til grise og til den daglige drift af produktionen. Dermed kan vi tilbyde et færdigt produkt, som der kan tjenes penge på, forklarer Michael Møller.

Han forudser, at samarbejdsmodellen i løbet cirka fem år også vil blive brugt til udlandsinvesteringer i svineproduktion, fordi transportomkostningerne betyder mindre og mindre.

- I Danmark har vi den bedste kvalitet, som kan blive attraktiv for eksempelvis polske og tyske jordbesiddere, som ønsker at samarbejde om svineproduktion, siger Michael Møller.: