Abonnementsartikel

Danske landmænd savner generelt viden om EU"s nye landbrugsreform, som træder i kraft den 1. januar 2005. Det viser en undersøgelse som Direktoratet for FødevareErhverv har gennemført.

Resultatet af undersøgelsen viser, at 94 procent af landmændene ved, at landbrugsstøtten skal ændres, men 27 procent ved ikke, hvornår reformen træder i kraft. 50 procent ved ikke, hvad betalingsrettigheder er, og 71 procent af landmændene føler ikke, de har tilstrækkelig information om reformens betydning for dem selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landmænd søger primært viden om reformen hos konsulenterne. Men de søger også informationer på Internettet og i fagpressen.

Landbrugskonsulenterne har generelt større viden om reformen end landmændene, men omkring 20 procent af konsulenterne har ikke kendskab til reformens hovedelementer.

Direktoratet vil nu intensivere sin kommunikationsindsats over for landmændene. Det vil bla. ske ved at lave spørgsmål/svar om reformen i samarbejde med Landbrugsavisen samt udbygge og synliggøre hjemmesiden www.landbrugsreform.dk, hvor man kan få mere at vide om reformen.