Abonnementsartikel

7.300 hektar nye skove, 9.500 hektar nye søer, heder, våde enge og genoprettede vandløb og 1.000 hektar med særlige områder til friluftslivet.

- Det er resultatet af de seneste 15 års indsats med at genskabe tabte naturområder og skabe nye, skriver Skov- og Naturstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Næsten 18.000 hektar genoprettet natur er det blevet til, siden Folketinget i 1989 første gang besluttede at afsætte penge på finansloven til naturforvaltning. Det svarer til et areal omtrent på størrelse med Møn.

Ifølge Skov- og Naturstyrelsen havde naturen også hårdt brug for akut hjælp i 1989. 95 procent af de danske vandløb var blevet rettet ud, over 60 procent af de lavvandede vådområder, som søer og enge, var blevet drænede, og dyr og planter havde forringede levevilkår.

Mest kendt er nok genopretningen af Skjern Å, men også andre kendte områder som for eksempel Vest Stadil Fjord og Vestskoven er henholdsvis genoprettet og plantet for naturforvaltningspenge.

I alt er der gennem årene brugt 1,5 milliarder kroner på at give danskerne og naturen bedre vilkår.

- Jeg synes, vi har fået meget natur for pengene, og at vi har nået meget. Men der er stadig masser af natur, som trænger til, at vi gør en særlig indsats. For eksempel er følsomme naturtyper som overdrev og heder ved at gro til. Der skal mere gang i skovrejsningen, og vi har stadig brug for langt flere våde områder som enge, moser og søer. Her håber jeg på, at vi de kommende år kan komme til at gøre mere, siger Hans Henrik Christensen, direktør i Skov- og Naturstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fremover vil naturforvaltningen især dreje sig om naturen inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. I perioden 2005-2008 forventes afsat ekstra 200 millioner kroner til projekter, der omfatter genopretning, pleje eller udvikling af vandløb, ådale, søer, strandenge, højmoser, bynære områder og stiforløb.