Abonnementsartikel

På andendagen fortsatte fremgangen i antal besøgende, og i dag lørdag er sidste chance for at besøge udstillingen i Fredericia

Det er en kæmpe succes.

- Vi kan slet ikke få armene ned, siger Pernille T. Hansen fra Nellemann Agro. Hun melder om stor travlhed på John Deere-standen, og der bliver solgt noget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er også travlt med at udstede kørekort til testarealerne, hvor man selv kan få lov til at prøve traktorerne og andre maskiner.

Tallene om antal gæster taler også sit eget sprog. På førstedagen af LIB 2004 var der 5.311 besøgende, hvilket var 15 procent flere end to år tidligere, hvor der var LIB 2002.

På andendagen af årets udstilling kom der 7.447 gæster, og det var tilsvarende 803 flere end i 2002 – hvilket svarer til 11 procent flere.

Med andre ord er LIB 2004 besøgt af 12.758 på udstillingens to første dage, og det er 1.585 over udstillingen i 2002.

I dag lørdag 13. november er sidste dag af LIB 2004, og udstillingen lukker klokken 16. Dermed er det i dag sidste chance for at opleve de mange maskiner og tilbud til såvel landbruget som den grønne sektor samt entreprenører.