Abonnementsartikel

Mejeriforeningen skød med skarpt på sin hjemmeside - og MaskinBladet bringer her indlægget, som vi også svarer på

Hver måned offentliggør LTO Nederland og European Dairy Farmers deres månedlige opgørelser over, hvad mejerierne har afregnet for mælken rundt om i Europa. Og ifølge MaskinBladet ser det sort ud for Arla:

”Kendsgerningen er nu, at selskabets afregning ikke helt kan følge med dem, man normalt hævder sig over for på den europæiske mejeriscene”, og ”I den sammenligning, som LTO Nederland har lavet for august 2004, ser det da også helt galt ud for Arla”, skriver bladet 29. oktober 2004 om Arlas position i forhold til andre europæiske mejerier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er sætninger som disse, der får blandt andre afdelingschef H. Herlev Sørensen, Økonomisk-Statistisk afdeling i Mejeriforeningen til at tage sig til hovedet:

”De hollandske opgørelser viser et øjebliksbillede måned for måned, men hvis ikke man tager årsresultaterne for de enkelte mejerier med i den beregning, så holder tallene ikke,” siger han.

Han er især utilfreds med, at Mejeriforeningens egne statistiske beregninger bliver brugt til at fortegne virkeligheden.

”Vi står gerne til rådighed med oplysninger om priser, men når de så bliver sat sammen med tallene fra Holland, og artiklen, som nu den i MaskinBladet i dag, bliver brugt til at fortælle, at Arlas mælkepris dykker i forhold til andre europæiske landes mejerier, så bliver vi da irriterede over at være leverandører af ammunition til artiklens hovedbudskab. Det må være i alles interesse, at tallene fortolkes så korrekt som muligt,” siger han.

”Sagen er, at som følge af landbrugsreformen falder stort set alle mælkepriser i EU for tiden, hvilket politikerne har besluttet, at de skal. Når man skal sammenligne mælkepriser, skal det omfatte en 12-måneders periode, hvilket jeg tror, at de fleste mælkeproducenter er opmærksomme på. Derfor er jeg også overbevist om, at de er i stand til at finde facts og ikke lader sig distrahere af artiklens forsøg på at skabe fiktion,” siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at undgå mudderkastning om en statistik, vi udmærket ved, der er debat om internt i mejerikredse, sendte vi af egen fri vilje og efter aftale artiklen ”Arlas mælkepris falder bagud” til gennemlæsning i H. Herlev Sørensens egen afdeling af Mejeriforeningen.

Her havde mindst to medarbejdere (og måske flere) mulighed for at give respons på lødigheden såvel med hensyn til de anvendte tal som indholdet generelt.

Vi blev skriftligt gjort opmærksomme på, at man i Mejeriforeningen ”generelt er imod at sammenligne mælkepriser for en enkelt måned, da der er mange forskellige faktorer, der spiller ind. Nu nævner MaskinBladet sæsonbetalingen, men den varierer f.eks også i størrelse fra mejeriselskab til mejeriselskab, således at man ikke kan være sikker på, at to priser er sammenlignelige, selvom de begge indeholder sæsonbetaling.”

Men, at man mente, at vi i redaktionen på MaskinBladet misbrugte tallene til manipulation, fik vi intet at vide om. Den melding havde vi gerne modtaget, inden vi gik i trykken, så vi kunne have rettet til, hvor det måtte være nødvendigt.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi her på redaktionen finder det underlødigt, at Mejeriforeningen ikke toner rent flag i tide, når muligheden foreligger. Det hører nemlig også med til at sobert samspil med pressen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uanset dette forløb og Mejeriforeningens udfald mod os ligger det dog stadig fast, at Arla i Danmark ikke kan holde helt det samme forspring til de mejerier, man plejer at sammenligne sig med. Og det var såmænd artiklens væsentligste budskab illustreret ved statistik fra såvel LTO Nederland som Mejeriforeningen.