Abonnementsartikel

Svinetransportører er trætte af politikere, som de mener, lovgiver uden hold i en praktisk virkelighed - justitsminister Lene Espersen har netop modtaget en invitation til at se en svinetransport

Landets større svinetransportører er i oprør over landets politikere, som transportørerne mener laver love, der er uden fagligt belæg.

Niels Vinderslev, der er landets største transportør af svin til eksportmarkeder, har efter eget udsagn skrevet og talt med talrige folketingspolitikere om dyretransporter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans ønske er at trække politikerne på Christiansborg til Jylland for at vise, hvordan en svinetransport foregår. Og han vil specielt gerne vise, at de transporterede dyr ikke lider nogen ekstra overlast ved at blive transporteret i vogne med indvendige etagehøjde under en meter.

Foreløbig har hans bestræbelser ikke båret frugt.

- Jeg har gjort alt; ringet og skrevet til politikere. Jeg har sågar sendt videobånd med optagelser af vores transporter med grisene til samtlige medlemmer i retsudvalget, men der er ingen som vil se virkeligheden i øjnene, siger Niels Vinderslev.

Kun SF"s Kristen Touborg, der er selv er landmand, har personligt troppet op for at kigge nærmere på transporterne.

Ministeren skal på banen

Den begrænsede succes med at få politikerne på banen har nemlig fået transportørerne til at kontakte kvinden med ansvaret for transporterne: Justitsminister Lene Espersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I et brev dateret 29. oktober 2004 skriver SamMark, der er en fælles organisation for transportører af svin og kvæg, til justitsministeren og opfordrer hende til at kommer til Jylland for at se hvordan en omladning af smågrise foregår. Desuden skal ministeren gøres bekendt med transportkøretøjernes indretning og udstyr.

Ministeriet har endnu ikke givet et endeligt svar til SamMark, men foreningens formand, Henrik Westergaard, oplyser til MaskinBladet, at han forventer, at ministeren vil melde sin ankomst.

foto1