Claus Stenberg svarer ikke på spørgsmålet om, hvorfor han helst vil ansætte krigsveteraner i sin virksomhed Havekompagniet. I stedet kommer der prompte en irettesættelse:
- Jeg vil KUN ansætte veteraner. Det er det, konceptet handler om, understreger han venligt - men bestemt.
Og det siger faktisk alt om Claus Stenberg og de værdier, han tager med sig ind i sin nystartede virksomhed. For det handler ikke om at finde en guldmine, eller om at opbygge en virksomhed med medarbejdere, der har stor erfaring i branchen. Det handler om at tage et socialt ansvar og skabe en passende platform, som kan genindsluse hårdt prøvede krigsveteraner i samfundet. Og det uden at gå på kompromis med sit koncept og sine overbevisninger.
Udsendt til Balkan
Selv om Claus Stenberg først startede Havekompagniet sidste år, så begynder historien bag konceptet tilbage i starten af 90'erne. Det var nemlig her, Claus Stenberg indledte sin 17 år lange karriere inden for Forsvaret.
Det var også på denne tid, at den danske militære tilstedeværelse på Balkan begyndte.
- Jeg var dengang meget fokuseret på militæret. Det der med at tage på opgaver i fremmede lande tiltalte mig virkelig. Man kunne gøre en forskel for andre mennesker, fortæller Claus Stenberg. Derfor endte det da også med, at han meldte sig til at tage til Balkan.
Men det var samtidigt også en tid, hvor der skete en ændring i den type operationer, som de danske tropper deltog i - og det fik stor betydning for de hjemvendte soldater.
- Indsatsen gik fra at være fredsbevarende til at være fredsskabende. Og det var ikke alle, der var klar til at være en aktiv del af krigen, forklarer Claus Stenberg og uddyber:
- Vi skulle vænne os til, at vi led tab. Nogle af gutterne kom hjem i en kiste, mens andre fik sprængt et ben af.
En skandale i velfærdssamfundet
Krig har det med at sætte sig hårdt på psyken. Og det er netop de soldater, der vender hjem fra krigszoner med psykiske eller sociale udfordringer, som Claus Stenberg ønsker at nå ud til.
- Vi er simpelthen ikke gode nok til at tage hånd om dem. Det er den største skandale i vores velfærdssamfund. Min holdning er, at de mennesker med det største behov for hjælp samtidigt er dem, vi ikke hører råbe op og kræve ind. De sidder i en lejlighed bag en låst dør. Inde på kommunen møder de en eller anden 22-årig sagsbehandler, der ikke fatter deres situation, og det får dem endnu længere ud på et sidespor, fortæller han med stor forargelse.
Claus Stenberg understreger samtidigt, at militæret, som officielt har ansvaret for veteranerne, på ingen måde er de rette til at tage hånd om problemerne.
- Det er lidt ligesom at slå søm i med en banan. Det er det forkerte redskab til at løse opgaven, slår Claus Stenberg fast.
I værste fald ender krigsveteranerne med at flytte fra hus og hjem, fordi de ikke kan få hverdagen til at hænge sammen.
Veteraner har vigtige kompetencer
Der kan hurtigt tegnes et billede af, at krigsveteraner er nogle stakler, der har behov for samfundets almisser. Det er imidlertid en stor fejltagelse, hvis man spørger Claus Stenberg. Han mener, at det bare er mennesker, der har behov for det rette springbræt. De har nemlig værdifulde kompetencer, som de kan drage fordel af i arbejdslivet - blandt andet i en virksomhed som Havekompagniet.
- De har jo den rette holdning fra forsvaret, som er meget vigtig. De er pligtopfyldende, de kommer til tiden, og så kan de leve op til den tillid, de får, fortæller Claus Stenberg. Han understreger, at det er mennesker, der kommer fra en verden med et stort ansvar, hvor de har løst vanskelige opgaver.
Fælles referencerammer
Ud over at tilbyde krigsveteraner et job, og dermed en vej til selvforsørgelse, så kan Havekompagniet også skabe de rigtige rammer for at få snakket om de svære ting, som andre ikke helt kan sætte sig ind i.
- Det er meget vigtigt med fælles referencerammer. Nogle har været udsat for grusomme ting, og det kan man bedre snakke om her. Samtidigt kan jeg også skabe de rette rammer, hvor dét at være veteran ses som en kompetence mere end noget andet, siger Claus Stenberg.
Det er hans drøm, at konceptet skal sprede sig til resten af landet. Faktisk er der allerede et firma i det midtjyske, der har taget udfordringen op, og nu vil ansætte krigsveteraner.
Ud over at tilbyde konkrete arbejdspladser donerer Havekompagniet samtidigt 10 procent af sit overskud til det frivillige arbejde for hjemvendte krigsveteraner og deres pårørende. Det frivillige arbejde er ifølge Claus Stenberg meget afgørende, og det modtager ingen offentlig støtte.
Social profil og godt omdømme
De arbejdsopgaver, som Havekompagniet tilbyder at løse, spænder bredt. Det kan være alt lige fra almindelig havevedligehold til anlæggelse af græsplæner, bede eller en ny bålplads. For tiden venter Claus Stenberg på mere vintervejr, så han kan komme i gang med snerydning og glatførebekæmpelse.
Ind til videre er han alene om arbejdet, men i takt med at budskabet spredes, og antallet af opgaver vokser, skulle medarbejderstaben gerne vokse. Han gør sig ingen forhåbninger om at kunne konkurrere på prisen. I stedet satser han på sin sociale profil samt et godt omdømme. Her spiller den militære opdragelse en vigtig rolle, hvor man er punktlig, ikke lader sig gå på af vejret og løser selv de mest trivielle og besværlige opgaver.
- Jeg har for eksempel en kunde, der gerne vil have, at jeg håndluger et bed. Så er det det, jeg gør, forklarer Claus Stenberg.
