Tilbage i 1992 købte gårdejer Svend Casper sin første Laverda-mejetærsker, og siden har der kun været Laverda på gården, Karmark, syd for Langå.

Den nye Laverda M 306 med 22 fods skærebord, som den østjyske gårdejer fik leveret før sæsonen 2004, var således nummer seks i rækken af maskiner fra den italienske fabrik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dertil skal siges, at jeg kører et maskinfællesskab med mine sønner, og at vi nu har både en 20 og en 22 fods Laverda, siger Svend Casper.

De første maskiner blev købt hos Lyngfeldt i Hadsten. Men efter New Hollands fusion med Case IH og koncernen af konkurrencemyndighederne blandt andet blev tvunget til at frasælge Laverda, mistede den lokale forhandler agenturet.

Køberen af Laverda var Argo-Group, som blandt andet også ejer traktormærkerne Landini og McCormick. Her i landet er det fynske AgroTrac A/S som har agenturet for Laverda-høstmaskiner og McCormick-traktorer.

Frøgræs og vintersæd

Hovedafgrøderne på Karmark er vinterhvede, vinterbyg og frøgræs. Kun i nødstilfælde, og når lovgivningen har krævet det i form af marker med efterafgrøder, bliver der avlet vårbyg.

- Jorden varierer fra JB fem til otte og er forholdsvis flad. På den ringeste jord, og det vil sige markerne med det stiveste ler, kører vi med vinterhvede som monokultur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På disse arealer forsøger vi os lidt med pløjefri dyrkning. Men langt hovedparten af arealerne pløjes stadig og tilsås med rotorharve og såmaskine med skiveskær.

- På de øvrige arealer er vi blevet vældig glade for at have frøgræs som vekselafgrøde og har i en periode ikke avlet raps, siger Svend Casper.

Eminent i frøgræs

Frøgræs kan være en drilsk afgrøde, når den skal høstes, og mange mejetærskere har problemer med at får materialet jævnt ind i indføringen og op til tærskecylinderen.

- Om det skyldes den ekstra fødetromle imellem indføringssneglen og indføringselevatoren vil jeg ikke gøre mig klog på, men selv et år som i år, hvor frøgræsset var meget fugtigt, glider afgrøden jævnt ind i maskinen, og den ”støder” ikke i tærskecylinderen.

- Den jævne indføring medfører, at vi har et ensartet materialeflow igennem maskinen, og derfor er det lettere at indstille solde og luften under soldet til den rigtige kapacitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det resulterer i en forbedret færdigvarekvalitet, og sædvanligvis ligger vi nede på en frarensning på otte til ti procent i græsfrø, siger Svend Casper.

Ny kniv hvert år

Som standard leveres Laverda med Schumacher-kniv og fingre. Systemet adskiller sig fra traditionelle knivsystemer ved, at hvert andet blad i kniven vender på hovedet, og at samtlige fingre har skærestål både foroven og forneden.

- Vådt frøgræs og afgrøder med rapgræs i bunden er ingen hindring for Schumacher. Det skærer fint igennem og holder sig rent, så knivtrækket ikke overbelastes.

- For mange år siden fik jeg et godt råd af en erfaren montør. Han rådede mig til at købe en ny kniv hvert år og udelukkende anvende den nye kniv i frøgræsset, mens den gamle blev anvendt i kornet. Det råd har jeg fulgt siden og har aldrig haft problemer med knivtøjet.

- Vi høster frø på det samme areal to år i træk og for at sikre en god overvintring og en ensartet fremspiring i andet brugsår, ønsker vi en så kort stub som overhovedet muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I den forbindelse sætter jeg pris på Laverdas selvnivellerende skærebord, som kan gå meget tæt til jorden uden risiko for, at den kører i jorden.

- De brede plader, som registrerer skærebordets højde, snydes ikke af mindre spor i marken. Det eneste, man som chauffør skal passe på, er, hvis der kommer en forhøjning i form af et spor eller en sammenpløjning midt under det brede skærebord, siger Svend Casper.

Accepterer ikke spild

En fremkørselshastighed i hvede på 3,5-4,2 kilometer i timen virker måske ikke imponerende, men med til historien hører, at den østjyske landmand er mere fokuseret på spild og afgrødekvalitet end maskinens maksimale kapacitet.

- Som leverandør af halm til varmeværket betragter vi hele hvedeplanten som en afgrøde. Derfor sætter vi også altid en kort stub, og dermed får vi en større mængde materiale med igennem mejetærskeren.

- Det betyder, at det er halmrysterne, som sætter begrænsningen for maskinens kapacitet, og at vi aldrig oplever spild på soldene, siger Svend Casper.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Billig i vedligehold

Igennem årene har den østjyske landmand opbygget et solidt erfaringsgrundlag med Laverda, og et af hovedargumenterne for at holde fast i det italiensk mærke er de lave omkostninger til vedligehold.

- Jeg vurderer selv, at vi har været billigt kørende i de år, vi har kørt Laverda. Bortset fra en enkelt uheldig maskine, som vi havde i en kort periode sidste år, og som importøren tog tilbage, har vi ikke haft nævneværdige problemer med maskinerne.

- På den nye maskine indstilles en lang række funktioner som cylinderhastighed og broafstand elektrisk fra kabinen.

- Men man behøver ikke at have bestået den store elektronikeksamen for at betjene mejetærskeren. Det ser jeg som en stor fordel, når der kun køres med maskinen i nogle få hundrede timer om året, mener Svend Casper.

Rigelig med effekt

Laverda M 306 har hydrostatisk transmission og drives af en CAT-motor med 225/305 kW/hk. Korntanken rummer 9.000 liter, og tømningen foregår med 105 l/minut.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har ikke monteret et specielt frøudstyr for at gøre aftankningen af græsfrø lettere. Bortset fra i år, hvor frøet blev høstet meget vådt, har vi aldrig haft problemer med, at frøene dannede bro i tanken på Laverdaen.

- På vores arealer er effekten på motoren tilstrækkelig, og ikke engang på de arealer, hvor halmen er snittet, har vi savnet effekt, når korntanken skulle tømmes.

Variabel tærskning

M-serien fra Laverda indeholder fire modeller med motorer fra 176 til 225 kW og skæreborde fra 4,80 til 6,60 meter.

Samtlige modeller er udstyret med en ekstra roterende kerneudskiller efter den normal cylinder og halmvinde.

Kerneudskilleren har sin egen bro, og forøger dermed maskinens kapacitet. I afgrøder som raps, hvor halmen har en tendens til at blive knust for meget, kan kerneudskillerens bro vippes op og dermed tages ud af funktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I de afgrøder, som vi har høstet, har vi ikke fundet anledning til at tage broen ud af funktion. Men i tilfælde af, at vi ønsker det, sker det let med en elkontakt på siden af maskinen, tilføjer Svend Casper.