Abonnementsartikel

Tidligere selvstændige landmænd, der sælger bedriften for at gå på pension, kan tjene mange penge på at vælge den rigtige pensionsform

For en landmand kan der være flere hundrede tusinde kroner at tjene i form af sparet skat. Vel at mærke, hvis vedkommende bærer sig rigtigt ad i forbindelse med salg af bedriften.

Årsagen er, at det er muligt at investere pengene fra salget af bedriften i en såkaldt ophørspension. Det beløb, som sættes i en sådan ophørspension, skal ikke beskattes i det år, hvor man sælger sin bedrift, men først når man får pengene udbetalt fra pensionsordningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ordningen kan for eksempel være en ratepension, hvor man får udbetalinger løbende over en periode på minimum ti år.

Den model kan der i følge underdirektør Per S. Poulsen fra Topdanmark Livsforsikring være gode penge i.

- Når man holder op med at arbejde, tjener man mindre og kommer dermed måske også ned på en lavere skattesats.

- Det betyder, at de penge, som ville blive beskattet med en høj procentsats i det år, hvor man sælger bedriften, i stedet bliver beskattet på et tidspunkt, hvor ens indkomst og dermed skattesats er helt anderledes, forklarer han.

Usikre på økonomien

I Topdanmark Livsforsikring er erfaringen, at mange selvstændige, som går på pension, er usikre på, hvordan de skal disponere deres økonomi, så tilværelsen som pensionist bliver så ubekymret som muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Per S. Poulsen understreger da også, at man ikke kan give generelle råd, om hvordan en pensionsøkonomi skal skrues sammen. Det afhænger helt af den enkeltes situation og ønsker til pensionisttilværelsen.

Han råder til, at landmænd, der overvejer at sælge bedriften for at gå på pension, allerede inden salget bliver en realitet, kontakter deres pensionsforsikringsselskab og får en professionel rådgiver på banen.

Fælder lurer

Og selv om pensionsrådgivning er en individuel sag, er der i høj grad grund til at trække på pensionsrådgiverens erfaring. Blandt andet om hvordan man egentlig har behov for at have sine penge til rådighed hen over pensionisttilværelsen.

Her lurer nemlig en af de mere alvorlige fælder, der kan blive til en ubehagelig økonomisk overraskelse for den efterladte part i et pensionistpar. Det kan ske, hvis man fristes til at vælge for korte udbetalinger, eller på almindeligt dansk, til at bruge pensionsopsparingen for hurtigt.

- Vi ser desværre eksempler på, at folk har disponeret forkert, så hele opsparingen er brugt efter 10 - 15 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så er man måske 75 og stadig med appetit på livet og nye oplevelser. Og de lyster rækker folkepensionen fra det offentlige ikke til. Det er synd, for med lidt bedre rådgivning kan den situation som regel undgås, siger Per S. Poulsen.

Han mener, at lavere pensionsalder og godt helbred langt op i alderen vælter mange beregninger over behovet for pensionsopsparing.

- Engang kunne man blive nævnt i radioavisen, hvis man blev 100 år gammel. I dag er det næsten en hverdagsbegivenhed. Og det er jo godt, at vi bliver gamle, især hvis man samtidig bevarer et godt helbred.

- Problemet er bare, at de mange år som pensionist stiller større krav til pensionsopsparingen, og det er ikke gået helt op for alle danskere, siger Per S. Poulsen.

foto